Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92 IL kap. I. Den engelske kommissionshandels historie.
havde haft, men navnlig til Marokkohandelen, hvor resultatet af at tvinge for mange
ind i kompagniet havde været, at priserne paa engelsk klæde var saaledes faldne,
og prisen paa det marokkanske sukker saaledes steget, at al handel var bleven
umuliggjort ”.
Regeringen stillede sig paa det standpunkt, at alle ansete og dyg-
tige købmænd, der ønskede det, og i alt fald de, der havde drevet
Levanthandel, skulde optages, for at kompagniets samlede kapital-
styrke kunde øges og de flaader, det afsendte, være større og derfor
bedre kunde forsvare sig i disse farefulde tider; med hensyn til kom-
pagniets form synes regeringen at have fundet det mest hensigtsmæssigt,
at den tyrkiske handel dreves i joint-stock, medens den venetianske blot
var reguleret”, I chartet af 1592 7. jan. tales der ikke om dette
sidste punkt, men med hensyn til kompagniets udvidelse satte regeringen
sin vilje igennem.
Det udstedtes til 53 navngivne mænd, deriblandt medlemmerne af de to gamle
kompagnier, og ydermere bestemtes, at to købmænd, der ikke havde villet inkorpo-
reres, dog skulde optages, hvis de besluttede sig dertil inden to maaneder, ,efter-
som vi er blevet underrettede om, at de tidligere har handlet dertil", og at atten
andre Londonerkøbmænd skulde have ret til i de følgende ti maaneder efter char-
tets udstedelse at forlange optagelse mod at betale % 130; endelig forbeholdt dron-
ningen sig ret til at udnævne to personer til medlemmer af kompagniet. Kom-
pagniet selv kunde optage medlemmers sønner og faktorer. Det fik for tolv aar
eneret paa handelen til Venezia og Tyrkiet og over land derfra til Indien; som
repressalier mod den told, Venetianerne havde lagt paa engelske varer, forbødes
det disse og alle andre fremmede nationer at indføre korender og Kretavin til Eng-
land, medmindre de først havde opnaaet kompagniets tilladelse; denne bestemmelse
ophørte dog, hvis Venetianerne ophævede deres toldpaalæg. Chartet kunde til
enhver tid tilbagekaldes med atten maaneders varsel.
Denne sidste bestemmelse benyttede man sig af, da man nogle aar efter
mente det bedst at forlange nogle penge af kompagniet; regeringen var kommen i
tanker om, at chartet ikke var ganske lovligt; alligevel vilde den dog ikke anlægge
sag mod kompagniet, men gaa ind paa at give det et nyt charter paa 15 aar.
Dette udstedtes 1600 13. decbr.” og var i alt væsentligt ligelydende med det fore-
gaaende; kun udvidedes indførselsforbudet til ogsaa at omfatte olier fra Kreta og
Grækenland, medens kompagniet saa til gengæld maatte love at betale ikke mindre
end %£ 4000 aarlig, saa længe det blev opretholdt. Kun kan man maaske se rege-
ringens bestræbelser for at holde kompagniet aabent fortsatte ogsaa i dette charter,
idet der gives det ret til som medlemmer at optage ikke blot medlemmers sønner
og faktorer, men ogsaa enhver anden, som flertallet indenfor kompagniet maatte
anse det for hensigtsmæssigt at optage.
60. Elisabeths død i 1603 gjorde det nødvendigt at søge fornyelse af
chartet, men i parlamentet fortsattes monopolstormen af 16015 i 1604
med heftige angreb paa kompagnierne, mest dog paa merchant adven-
turers &,
Det synes imidlertid, at angrebene mest fremkaldtes ved kapitalens stedse
voksende magt og indflydelse i al handelsvirksomhed, og at de kun rettedes mod
kompagnierne, fordi den almindelige mening var, at disse degunstigede kapitalisterne,
1 Cal. State Pap. Dom. Eliz. 1591 juni, 59.
2 Cal. State Pap. Dom. Eliz. 1591 3. aug., 14. aug., 30. aug., 1592 jan., 169—70.
3 Brit. Mus. Harleian mss. nr. 306 f, 65 f. Hakluyt Il, 295-303; Ad. Anderson I, 440 —41.
4 Brit. Mus. Harleian mss. nr. 306, f. 75 -80.
5 Bevægelsen mod monopolerne var begyndt allerede 1597. Ehrenberg Hamburg 201—2, 206.
Hewins 5—7.
$ Hewins 30—31, Ehrenberg Hamburg 212.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
