Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110 Il. kap. I Den engelske kommissionshandels historie.
74. Det ses saaledes, at Levanthandelen snart ved importen af
raasilke og bomuld fik en ny og selvstændig betydning for Englands
erhvervsliv, foruden at den stedse var meget vigtig for eksporten af
engelske uldtøjer. Nu at holde denne import i nøje overensstemmelse
med eksporten, saaledes at raastofferne stedse kunde købes for det
engelske klæde, det var det maal, som Levantkompagniet nu og langt
den længste del af sin levetid stræbte imod. Heri var det i god over-
ensstemmelse med de herskende anskuelser i England, hvor netop i
løbet af det 17. aarh. theorierne om den gunstige handelsbalance ud-
formedes. Derfor fremhæver Thom. Mun i 1621 den engelske Le-
vanthandel i forhold til andre nationers. England kan dække sine
indkøb med klæde og tin, medens de andre maa dække deres balance
ved pengeeksport, saaledes sender Marseille til Levanten kun faa varer,
men aarlig £ 500,000, Venezia mange varer og £ 400,000, Hol-
land faa varer og £ 50,000, Messina £ 25,000!. Theoriens taabe-
lighed fremtræder klart, hvor den som her ses paa baggrund af et saa
let overskueligt faktisk forhold; anvendt herpaa betød den, at de unge
engelske industrier skulde have tilpasset deres behov for raastof efter
muligheden for at sælge engelsk klæde til Tyrkerne. Der var her en
modsætning, som i aarenes løb stedse mere uddybedes, til den sprængte
kompagniet selv.
Endnu langt stærkere kom allerede nu dette modsætningsforhold
frem i den franske Levanthandel, der i stedse ringere maal kunde til-
føre Levanten varer, fordi efterspørgslen efter det franske klæde for-
mindskedes, medens den franske silkeindustri i beg. af det 17. aarh.
sikkert i stærkt stigende omfang forlangte tilførsel af raastof. Derfor
var det, at Franskmændene allerede i 1590erne begyndte at dække
deres indkøb i Tyrkiet med rede penge og i kapitulationerne af 1597
fik denne import gjort afgiftsfriZ. Det var saa meget mere fristende at
søge denne udvej, som Tyrkerne, hvis egen regering kun udmøntede
en sølvmønt af meget ringe værdi, den senere saakaldte asper, der til-
med havde et slet præg og blev stærkt forfalsket og beklippet, med
stor begærlighed og til en meget god kurs tog de vestlige Middelhavs-
landes større sølvmønter, fremfor alle Spaniens I virkeligheden var
hele den første halvdel af det 17. aarh. igennem den spanske sølvdaler
(peso duro), pjasteren å 8 realer (engelsk: the weighty piece of eight),
den egentlige handelsmønt i Levanten”; den var det derfor, Fransk-
mændene fra 1590erne opkøbte i Spanien og sendte til Levanten til
dækning af deres indkøb. Men allerede i denne første periode mærkes
det samme modsætningsforhold ogsaa i den engelske handel; virkelig-
heden svarede ikke helt til Mun’s fremstilling, der var aar, hvor ogsaa
England maatte dække sin balance ved rede penge.
Ganske vist søgte Levantkompagniet at hindre direkte eksport af ædelmetal
fra England selv; det første kompagni bestemte saaledes, at den, der sendte rede
1 Ad. Anderson Il, 7.
Z Masson indl. 19, 33.
3 Masson 492—-93. Dudley North: The third avania, hos Roger Narth 79.
$S Sumner Am. hist. Rev. 3, 607–19.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
