Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116 II. kap. I. Den engelske kommissionshandels historie.
ning har han derimod, foruden klæde, bly, blyhvidt, mønje og staal; for en engelsk
faktor i Aleppo har han i kommission 137 hvalrostænder, og for en engelsk køb-
mand, der formodentlig driver forretning i Italien, nogle partier fine italienske tøjer”.
For Levantvarernes vedkommende var der næppe heller sket nogen forandring.
Det var indenfor afsætningen af selve det engelske klæde, at den
store fremgang fandt sted. Det er ikke muligt at belyse denne fremgang
ved tal; det eneste, der kan anføres, er, at kompagniet i en petition
til underhuset, formodentlig fra 1643, angiver sin aarlige import til
Tyrkiet til over 20,000 stk. tøj, farvede og appreterede?, Dette tal er
næppe overdrevet, det betegner en mægtig fremgang siden 1613, og
det maa snarest antages, at fremgangen er fortsat i 5Oerne for saa at
standse omkring 1660. Det var den franske tekstilindustri, der maatte
undgælde derfor; fra 1620 i rivende tilbagegang var salget af fransk
klæde i Levanten ganske ophørt henimod aarhundredets midte; alene
Hollænderne kunde afsætte 6—7500 af deres ,londrini" i Smyrna og
Constantinopel?,
79. Til denne faste og rolige udvikling svarer periodens skibsfart-
politik; ogsaa indenfor den finder man en fast og rolig fremadskriden.
Et vigtigt motiv til beslutningen af 1631 9. marts havde været, at markederne
ved den foregaaende frihandelsperiode var blevet overfyldte; ved at beslutte, at klæde
for fremtiden kun maatte eksporteres i kompagniskibe, gjorde kompagniet sig til
herre over tilførslen, og fordi der ikke var noget bestemt tidspunkt fastsat for kom-
pagniskibenes afgang, kunde det standse al tilførsel for en tid, indtil markederne
var lettede. For Aleppos vedkommende skete nu dette allerede i løbet af foraars-
maanederne 1631; i et brev af 16. juni meldtes fra faktoriet, at forraadet af klæde
var gaaet betydeligt ned. Det var da klart, at der maatte sendes nyt forraad til den
næste foraarskampagne; 5. oktbr. besluttede kompagniet at sende et skib dertil ved
juletid. Paa dette tidspunkt havde man vistnok ingen lignende meddelelser faaet
fra de andre faktorier, tværtimod mente man det bedst endnu ikke at sende skibe
til Smyrna og Constantinopel, der ingen tilførsel behøvede’; senere maa de dog
vistnok være indløbne, thi kort tid efter (20. oktbr.) vedtog man at sende skibe til
Constantinopel omkring 1. april,
Imidlertid var det jo ikke meningen blot at raade bod paa den øjeblikkelige
uheldige tilstand for saa ved en frigivelse af skibsfarten atter at styrtes ud i de
samme kalamiteter; tanken var, at kompagniet skulde tage i sin haand at sørge for
en regelmæssig og helst aar for aar stigende tilførsel. For at opnaa dette maatte
der gives dets skibsfart fasthed og regelmæssighed; derfor fremkom der nu et for-
slag om, at kompagniskibene ikke mere skulde afgaa til ubestemt tid, eftersom
kompagniet hver gang besluttede, men at der bestemt hvert aar skulde sendes skibe
til Levanten, for at hvert medlem kunde have mere vished for, hvor store kvanti-
teter han skulde afsende, og markederne ikke mere som før til enkelte tider over-
læsses med varer; dette forslag billigedes, og det bestemtes, at der jul 1632 skulde
sendes eet skib til Aleppo og eet til Smyrna og Constantinopel og saaledes hvert
aar for fremtiden”, 1 de følgende aar gik da alle bestræbelser ud paa at organisere
en saadan aarlig kompagnifart, og man bekræftede gang efter gang ordrerne
22 1 R. O. 151, 256. 175, 47—56. Inventariet optages paa grund af faktoren John Eriseys død, 1658
. maj.
2 R. O. 143, 313.
3 Masson 132, 126 efter Savary Il, 447—48 og 508. Endnu Savary kan 1679 udbryde: N’est-ce
pås une chose estonnante et honteuse toute ensemble, que les negocians Francois ayent détruit et ruiné
dans le Levant le commerce des draps, qui est une des plus considerables manufactures de France...
Efter Savarys angivelse, der vel gælder midten af det 17. aarh., solgte Englænderne i Smyrna 12,000 stk.
klæde aarligt. Savary Ill, 452, 455.
4 R. O. 148, 243. Man vil ikke sende skibe til Constantinople, Smyrna and those places, needing
noe supply. .
5 R. O. 148, 244.
6 R. O. 148, 244!,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
