- Project Runeberg -  Studier i engelsk og tysk Handels Historie /
121

(1907) [MARC] Author: Erik Arup - Tema: Business and Economy
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Indirekte tilførsel. 121

havde erklæret det for sin hensigt at sende dette klæde videre fra Livorno og til-
bød at betale al skyldig afgift af det, lod kompagniet sig nøje hermed og paalagde
ham blot at betale, hvad han ellers skyldte af afgifter, og en bøde paa 5 s.”" 1 1639
finder man saa det første eksempel paa, hvorledes kompagniet mente, at eksport
af klæde over Livorno regelmæssigt skulde finde sted; 24. febr. ansøgte Wm. Garway
det om tilladelse til at afskibe 85 stk. klæde fra Livorno til Aleppo med løfte om
at betale afgiften deraf, hvad kompagniet tillod ham?,

Det kan dog nok betvivles, om hensynet til at undgaa eksport-
afgiften i denne første tid spillede nogen væsentlig rolle. Man nærer
stærk tvivl derom, naar man ser, at 30ernes hovedtilfælde er i 1631,
netop paa det tidspunkt, da kompagniet ønskede at indskrænke tilførslen
for at lette markederne. Den vigtigste grund for medlemmerne var da
snarest den, at de paa et eller andet tidspunkt ansaa kompagniets til-
førsler for for ringe. Og naar de havde givet deres faktorer ordrer til
at indlade i Livorno og saa tilbød kompagniet at betale afgiften, var det
sikkert en vanskelig sag at ville forlange 20 ?/o’s bøden.

83. Men var kompagniet endelig uvilligt, saa var der andre ud-
veje; faktorerne i Levanten stod i nøje forretningsforbindelse med mange
fremmede; Jøderne i de tyrkiske byer havde efterhaanden udviklet sig
til et fast mæglerkorps, faktorerne havde deres kundekreds af armeniske
eller tyrkiske købmænd. Der behøvede blot en aftale mellem den
engelske faktor og hans mægler eller kunde, saa lod principalen klædet
konsignere til denne istedetfor til faktoren paa et engelsk eller fremmed
skib, der gik i fragtfart mellem Italien og Tyrkiet — og saa fik kom-
pagniet ikke en penny i afgift. Eller man brød uden videre kompag-
niets ordrer og sendte skib afsted fra England uden dets tilladelse.

Dette begynder i 40erne; 1641 29. maj maa det indskærpes, at der af alt
klæde paa et utilladt skib skal betales 20 %o; 19. aug. indskærpes det atter, da
kompagniet er blevet underrettet om, at store mængder klæde er sendt med for-
skellige skibe til Livorno, rimeligvis for at blive omladet til Constantinopel eller
Smyrna”. Til alt uheld skulde det da ske, at kompagniet netop nu paany kom i
strid med de tyrkiske myndigheder og naturligvis saa vilde gribe til det sædvanlige
kampmiddel: handelsafbrydelsen. Derfor samledes det 1642 3. juni for at drøfte,
om der skulde sendes et kompagniskib til Smyrna og Constantinopel eller ikke ?
Under diskussionen fremhævedes det da, at selvom man ikke valgte noget kom-
pagniskib, vilde der efter al sandsynlighed blive sendt akkurat lige saa stor en
mængde klæde afsted under paaskud af, at det var indladet i Genua eller Livorno
og konsigneret til fremmede, saa at kompagniet blot vilde opnaa at miste sine af-
gifter uden dog at kunne gennemføre handelsafbrydelsen; lykkedes det at holde
handelen afbrudt, saa vilde blot klædemagerne rejse klager derover, fordi de ved
et saadant overgreb fra kompagniets side ikke fik deres klæde solgt". Med hensyn
til denne sidste indvending viste imidlertid anstillede forespørgsler, at størstedelen
af det klæde, som vilde blive sendt med et eventuelt kompagniskib, allerede var
købt af klædemagerne, saa at det ved handelsafbrydelsen foraarsagede tab vilde

i R. O. 148, 246. 149, 31—32.

2 R. O. 149, 359. 1642 1. septbr. R. O. 150, 61.

3 R. O. 150, 18, 27... that great quantities of cloth laden on the Mary and other ships bound
for Ligorne and from thence suspected may be carried for Smyrna or Constantinople, for which respect it
was Ban concluded that 20 per cent be levied on all that went thither . ..

R. O. 150, 52—53... Whether a general! ship should be sent for Constantinople and Smirna or not?
In debate thereof it was alledged, that if noe generall ship were appointed, there would notwithstanding
in likelyhood be sent as great a quantity of cloth pretended to be taken in at Genoa and Legorne and
consigned to strangers, as would frustrate the company both in their duties and ayme of keeping the mar-
kets bare of cloth, as if there went a generall shipp, or els that the clothiers would perhaps complaine, that
trade was stopped and their cloth by such an inhibicon of the company left vpon their hands...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:09:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arupstud/0137.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free