Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Interlopers. 125
eller mandskab paa konvoyerende krigsskibe var til at stole paa i denne
henseende”, og navnlig kunde det befrygtes, at lærlinge, der gik ud til
Levanten, og som regelmæssigt havde ret til at medtage varer for en
vis sum for egen regning, paa grund af manglende kapital skaffede sig
disse varer i kommission fra ikke-medlemmer, Alt dette var dog kun
rene lejlighedsforretninger, og selvom de i den følgende tid under den
ringere kontrol fra kompagniets side tog til?, indeholdt de dog ikke
nogen virkelig fare for det og lod sig da ogsaa senere let standse ved
en noget fastere optræden. Enhver i England bosat købmand, der
ønskede at drive en regelmæssig handel paa Levanten, vilde søge og,
hvor ikke ganske særlige omstændigheder gjorde sig gældende, let opnaa
optagelse i Levantkompagniet.
Naar man derfor efter 1660 hører saa megen tale om interlopers
og deres for kompagniet fordærvelige handel, er det af alt ganske klart,
at dermed menes fortrinsvis de i Italien bosatte engelske købmænd. Et
øjeblik havde kompagniet, som det senere skal paavises, tænkt paa at
indordne dem under sin myndighed paa samme maade som faktorerne i
Tyrkiet; det havde dog meget hurtigt opgivet denne tanke igen; og efter
at have fastslaaet, at import af Levantvarer til England fra Italien var
afgiftspligtig", nøjedes det i 40erne og 50erne med at lade den engelske
handel udvikle sig, som den vilde, uden at det fandt sig opfordret til
at gribe ind i en udvikling, der i det hele forekom det heldig. Det
betragtede dem da i denne tid nærmest som fremmede købmænd; saa
længe de til de engelske faktorer i Levanten konsignerede penge eller
fremmede varer til opkøb af Levantvarer, var deres handel kun til gavn.
Men det var kun altfor naturligt, at disse engelske købmænd i Italien,
der selv var faktorer for principaler hjemme, ogsaa til Levanten for
egen eller principals regning sendte engelsk klæde; det blev sikkert en
stedse almindeligere trafik 1 opløsningstiden — og da derfor kompagniet
efter 1660 skred til reorganisation, fandt det, at de italienske købmænd
nu i ikke ringe omfang drev handel som interlopers, og det betegnede
dem derfor i ordrerne saaledes.
87. Det er i det hele karakteristisk for denne periode, at i den
forrykkes tildels forholdet mellem faktorer og principaler, i den naar
faktorerne i Levanten frem til en langt mere selvstændig stilling overfor
do require, and for the prevention of the like in the future we have now ordered, that no factor shal! enter
any goods for any commander or seaman, but that they do it themselves upon their oathes, that our dutyes
may be taken accordingly, and if at any time they shall refuse to make their entryes upon oath, their goods
are to be looked upon as the goods of unfreemen and the broke of 20 0lg levyed thereupon. 209,
17—18. Om dette forhold findes mange ordrer, særlig vigtige er ordrer af 1714 18. decbr. og 1717 17.
decbr. R. O. 209, 136—39, 171—74. Cf. Sellers indl. 82—83.
1 1673 11. juli maa der saaledes udstedes en ordre om, at der af varer indladede paa de kon-
voyerende engelske krigsskibe skal tages 20 og. R. O. 209, 8—9.
1672 28. novbr. til konsulen i Smyrna: we inclose unto you a list of entries here made upon the
five gener ships; whereof some part concerns young men now coming over, who are to satisfle you by
oath that the same are for their own account, and not for interlopers, of whom if any be found you are
to levy the broke of 20 9%. R. O. 113, 322. 1673 23. decbr. 113, 384 og saaledes senere. For de fore-
gaaende aar Cal. State Pap. passim.
3 En petition mod interlopers handel indgives af kompagniet 1652 maj. Cal. State Pap. Dom.
Comm. 21, ef. 1650 6. decbr. 459, 460 0. fl.
4 1645 25. marts: Mr. Benj. Albyn having imported some hales of silk from Ligorne, which he had
bought there, and doubting whether impositions were due to the company vpon all goods of the growth or
manufacture of the companles priviledges from what place soeuver brought, as hath been accustomed .
R. O. 150, 160. Som følge heraf synes det rigtignok snart at være blevet almindeligt at importere persisk
eller tyrkisk silke fra Italien som italiensk (Calabria-)silke 152, 266.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
