Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136 ll. kap. I. Den engelske kommissionshandels historie.
endnu ret simple; den gang fragtedes gods til engelske faktorer som
regel kun i engelske skibe og det, hvad enten det var engelske eller
fremmede kommittenter, der afladede det. Nu var alt dette forandret;
saavel engelske som fremmede købmænd afladede nu gods til faktorerne
ogsaa i fremmede skibe. Det var klart, at dette ikke i ubegrænset
maal kunde finde sted, enkelte former stred alt for bestemt mod hele
meningen med kompagniorganisationen. Det kunde ikke tilstedes, at
engelske principaler tilsendte engelske faktorer engelsk klæde i frem-
mede skibe; hvis ikke i saadanne tilfælde 20 %,v bøden opkrævedes, skrev
kompagniet selv i 1662, vilde snart det meste engelske klæde komme
paa hollandske skibe’. Men det stod ikke i kompagniets magt at for-
byde andre nationers købmænd at drive handel i engelske tøjer, at
opkøbe dem af merchant adventurers i Holland eller af engelske køb-
mænd i Italien og saa sende dem til Tyrkiet i fremmede skibe, konsig-
nerede til deres egne faktorer eller til Armeniere eller Jøder. Men
hvis de nu sendte dem i engelske skibe? eller konsignerede dem til
engelske faktorer? Her kom tvivlsomme tilfælde frem; og det er sik-
kert, at kompagniet i de første aar efter 1660 ikke var ganske klar
over, hvorledes det skulde stille sig til disse spørgsmaal, som det egentlig
slet ikke havde forudset. Saaledes skriver det selv 1663 23. decbr.:
det er fast bestemt paa, at der skal forlanges konsulatsafgift af frem-
medes gods i fremmede skibe, hvis det er konsigneret til Englændere;
men der er mere tvivl med hensyn til bøden, og konsulerne maa derfor
søge vejledning i særlige tilfælde; hovedreglen er, at engelsk klæde,
indladet paa fremmede skibe 1 Livorno eller andetsteds, for fremmed
regning, men konsigneret til Englændere kun skal betale 2 %o; men
hvis det er indladet paa engelske skibe og konsigneret til fremmede,
skal det betale bøde”. Det sidste fandt paa dette tidspunkt sikkert kun
sted i meget sjeldne tilfælde; den fremmede købmand sendte vel næsten
altid engelsk klæde til en fremmed faktor i fremmede skibe; men da
det efter kompagniets grundprincip var absolut utilstedeligt, at engelske
principaler konsignerede varer til fremmede faktorer, var det her til-
bøjligt til at udvide denne regel til at gælde alt engelsk klæde i engelske
skibe. Spørgsmaalet var i 60erne ganske uden praktisk betydning, og
kompagniet tabte det derfor snart af syne; da senere tilfældene i praksis
blev flere, havde hos kompagniet hensynet til beskyttelsen af engelsk
fragtfart, af en udvidet afsætning af engelsk klæde og vistnok ogsaa af
de engelske faktorers forbindelser med fremmede kommittenter bragt
det til ganske at glemme det theoretiske standpunkt, det et øjeblik
havde indtaget, saa at det ikke straks søgte at hindre disse tilfælde
ved at paalægge dem bøde.
1 1662 1. septtr.: gesandten anmodes om at være: sssistant to get their consulage ss also for revovery
of our duties and brokes upon goods undulv imported thither, either upon English or Duch ships; which
last wav begins to be much in vse on purpose to conceale our duties, although to the apparent prejudice
of the English navigation. But we hope, thev will de soon wesried from that practice. S. d. til konsulen
i Smyrna: We have not as vet seen the entries of goods imparted thither bv the Duch ships, which if they
concrne English factors, fsile not to levy the broke .. . that thev mav see we are not injest. . . if brokes
te not strictiv taken, most English comodities will come bv Duch ships, whereon noe leviation is paid.
R. O. 112, 404—X, 407— 8.
2 Cal. State Pap. Dom. Ch. II. 1493 233, decbr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
