Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138 Il. kap. I. Den engelske kommissionshandels historie.
hvad der vilde være en umulighed — maatte det forlange denne afgift
for ikke at drive hele denne handel bort fra de engelske skibe.
99. Man vil af dette forstaa, hvor meget der laa i denne strid
om eden. Det var ikke et spørgsmaal alene om atter at bøje svigagtige
faktorer ind under kompagniets myndighed; det var et spørgsmaal om
hele faktorernes forretningsførelse. De 2 %o, som nu forlangtes af
fremmed gods, der konsigneredes til dem, kunde betyde, at de mistede
en stor mængde kommissioner fra fremmede, fordi de nu ikke længere
kunde konkurrere med andre faktorer eller Levantens indfødte købmænd.
Den, der i den foregaaende frie tid maaske netop havde baseret hele
sin forretning paa kommissioner fra fremmede, maatte føle hele sin
eksistens truet derved; det var ikke let at skaffe nye forbindelser for
de gamle, han efterhaanden maatte miste. Men det var heller ikke let
for den faktor, der i den foregaaende tid sædvanlig havde faaet foruden
mange andre varer og penge ogsaa engelsk klæde tilført paa fremmede
skibe fra fremmede eller selv engelske principaler, nu at skulle sende
dem afregninger med højere afgiftsomkostninger (2 eller 6”/s eller endog
20 %0). Det vilde sikkert være uretfærdigt at mene, at det var fak-
torernes større eller mindre ærlighed, der bestemte deres stilling. til
eden, snarere kan man deraf aflæse arten af deres forretning. De, der
som disse Smyrnafaktorer, hvis første mand var Jos. Edwards, væsentligst
modtog kommissioner fra fremmede, de nægtede haardnakket at aflægge
eden, eller selvom de maaske endelig lod sig bevæge til at aflægge
den, vedblev de at nægte at betale konsulatsafgiften af fremmedes gods
i fremmede skibe. Endnu i 1670 skyldte saaledes Edwards disse af-
gifter for 3—4 aar, og kompagniet maatte I. septbr. give konsulen
ordre om at anvende alle midler til at faa dem inddrevet; det kunde
ikke se, at han havde nogen fornuftig grund til at nægte at betale,
eftersom hans firma havde betydelig fortjeneste af sin handel, som dog
dreves under kompagniets beskyttelse, men uden at dette havde nogen
fordel deraf; tværtimod tjente disse huses forretningsførelse sandsynligvis
snarere til formindskelse af engelsk handel og skibsfart’. Og samme
stilling som mr. Edwards indtog alle faktorer, der modtog kommissioner
fra fremmede, kun i mindre haardnakket form, fordi disse kommissioner
ikke spillede en saa afgørende rolle for dem; men det var overalt van-
skeligt at inddrive denne konsulatsafgift.
Der dukkede da ogsaa op tanker om at faa den i det mindste
nedsat; men kompagniet stillede sig afvisende, fordi det, selvom det
ikke vilde forbyde, saa dog heller ikke vilde begunstige denne side af
dets faktorers virksomhed. En anmodning om nedsættelse drøftedes
saaledes i 1669; kompagniet indrømmede, at der var grunde, der talte
derfor, dels den faktiske, at det var vanskeligt at faa den betalt, dels
den mere vægtige, at de engelske faktorer nu var meget afhængige af,
1 hvor høj grad de benyttedes af fremmede; men det mente dog, at en
nedsættelse kun vilde gavne enkelte mænd, men skade den engelske
handel og fremhjælpe handelen med Italien; endelig vilde den sætte de
1 Cal. State Pap. Dom. Ch. II. 1670 1. septbr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
