Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kompagniets tilsyneladende sejr. 143
tider og mente, at deres tilbageførelse atter vilde befæste den engelske
handels storhed og førsterangsplads i Levanten, havde dog Levanthan-
delen uhjælpelig skiftet karakter: kampen førtes blot paa helt andre
marker og paa en anden maade end før.
I beg. af 80erne gik det op for kompagniet, at vilde det bevare
sin stilling, maatte det kaste sig ind i kampen dær, hvor den nu stod,
og derfor var det, at det 1683 21. marts vedtog, at ,i betragtning af
handelens nuværende omstændigheder" skulde det være kompagniets
medlemmer tilladt at sende klæde og uldmanufakturer til Tyrkiet med
hvilketsomhelst skib, der afgik fra Gravesend efter næste 29. septbr.?.
Saaledes maatte det vende tilbage til fri skibsfart, men ganske vist saa
det i forhold til tiden i 60ernes begyndelse ud, som havde kompagniet
vundet en stor sejr, naar det nu i den ordre af 22. novbr. s. a., der
traf nøjere bestemmelser om den frie fart, kunde befale, at alt engelsk
klæde og uldmanufaktur, der blev importeret til Tyrkiet, hvor det end
kom fra, paa hvilke skibe det end tilførtes, for hvis regning det end
var, medlemmers, ikke-medlemmers eller fremmedes, skulde betale 20 70,
hvis det kom i en Englænders besiddelse eller disposition og ikke var
ledsaget af certifikat fra kompagniets reder”, Men sandheden var, at
selve det engelske klæde havde ikke mere den alt overskyggende be-
tydning i Levantens omsætning, som det før havde haft. Det var ikke
blot det, at der ikke længere for det lod sig købe saa mange Levant-
varer som før, nej, det trængtes selv tilbage, andre varer dukkede op,
efterspørgslen efter det tog af, det begyndte at blive undersolgt og gaa
ud af kurs. Det var den virkelige grund til kompagniets tilsyneladende
sejr. Havde det nu som før været en absolut nødvendighed for den
fremmede købmand, der vilde købe Levantvarer, at have engelsk klæde
at give i bytte, tør det nok betvivles, at det var lykkedes kompagniet
at hindre sine faktorer i at modtage det fra andre end principalerne
hjemme i England. Men sagen var, at det engelske klæde kunde und-
væres — og det var den for den engelske handel mest skæbnesvangre
følge af forandringen i Levanthandelen.
105. For at skildre denne forandring maa vi atter vende tilbage
til denne periodes første aar. Da sker der det, at Frankrig pludselig
optræder som meget aktiv opkøber af Levantvarer. I den store engelske
ekspansionstid i slutn. af det 16. aarh. havde Frankrig været sønder-
slidt af religionskrigene; medens den første halvdel af det 17. aarh. for
England var fæstnelse af det vundne og en ret uafbrudt fremgang til
det højdepunkt, som republikens tid var ogsaa i dets handelshistorie,
a wrong to them, in case mr. Langley should not equally make good the same, therefore the order and rule
formerly given you for levying the duty vpon mr. Edwards you are to observe in reference to mr. Langley,
and that not only for the future but for what arrears are owing upon that account either by mr. Edwards,
mr. Langley or others. R. O. 113, 263—64, 303.
1 R. O. 154, 362. The general! court took into consideration the matter of generall shipping and
after much debate whether to continue them or to lay the trade open it was (in respect of the present
circumstances of trade) resolved, that it shalbe lawfull and free for the members of the company to send
cloth and woollen manufactures into Turky by any ships, that shall depart from Gravesend after Michaelmas
day next.
2 R. O. 154, 384. 209, 19 $ 1. Selv her tabte dog ikke kompagniet et af formaalene for kompagni-
farten af syne, idet det sikrede medlemmers ret til at faa deres varer indladede paa de private skibe til de
af kompagniet fastsatte fragttakster.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
