Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146 IL kap. I. Den engelske kommissionshandels historie.
aarsager, som ofte fremtræder i en samtidig forklaring; at der er langt
mere grund til at antage den franske industris behov som første aarsag,
og i møntspekulationerne alene at se ledsagende symptomer. Derfor
taler ikke blot det, at den franske industri allerede i begyndelsen af
70erne har naaet et standpunkt, der indgyder England selv en kraftig
frygt; men ogsaa netop Norths egen skildring: fordi de kun saa de
franske møntspekulationer, ventede de, at den franske handels opsving
vilde ophøre med disses sammenstyrtning; men netop det modsatte skete,
opsvinget vedblev, skønt dets væsentligste symptom bortfaldt, fordi den
virkelige aarsag vedblev at virke.
Denne udvikling afspejler sig nu i kompagniets politik. Allerede Norths
skildring viser, at Englænderne som helhed stod fjendtlige, men magtesløse over-
for den første franske aktion. Deres eneste politik var at faa de franske mønter
drevet ned i kurs. Derfor vedtog faktoriet i Smyrna 1667 IS maj en bestemmelse
om, at ingen faktor dær maatte sælge nogen engelsk vare for falske penge; og
denne bestemmelse fulgtes 1668 16. juni af en større ordre fra kompagniet selv:
ingen faktor i Tyrkiet maatte herefter sælge klæde eller andre varer for anden
mønt end fuldvægtige dalere, 8 stykker af Sevilla og Mexico mønt; i denne mønt
skulde han gøre afregning med sine principaler, og hvis han i betaling modtog
anden mønt til mere end dennes virkelige værdi, skulde tabet derved bæres af
ham selv, men principalen være fri for al agio ved reduceren af modtagen mønt
til vægtig mønt. Alligevel søgte naturligvis de engelske faktorer at faa del i ge-
vinsten ved disse forretninger, og den samme ordre bestemmer derfor videre, at
hvis nogen faktor for egen regning importerer til Tyrkiet eller modtager i konsigna-
tion fra andre nogen slags falsk eller undervægtig mønt, maa han selv svare til en
eventuel! avania eller andre farlige konsekvenser uden at søge eller vente bistand
fra gesandt eller konsul’. Engelske faktorer kunde jo faa fransk mønt i kommis-
sion fra deres forbindelser i Italien, der snart kastede sig ind i denne trafik, eller
maaske ogsaa fra franske købmænd; i 1673 opfordrer saaledes kompagniet til kon-
trol med, at faktorerne ikke importerer falske penge og ikke giver deres navn til
fransk pengeimport?; saadan ,Ccolouring" var naturligst en følge af en fremmed
konsignation til en engelsk faktor.
108. 1 virkeligheden var kompagniets holdning overfor penge-
import til dets faktorer i Tyrkiet ganske neutral; kun fordi en saa stor
del af importen var falsk, vilde det reservere sig overfor mulige ube-
hageligheder fra de tyrkiske myndigheders side.
Det var i god overensstemmelse med dets meninger om denne sag i hele
den foregaaende tid; selvom det officielt havde hævdet, at penge ikke maatte eks-
porteres fra England til Tyrkiet, havde det dog i praksis tilladt selv dette. Det
havde direkte begunstiget pengekonsignationer andenstedsfra; forslag, selv om en
saa moderat konsulatsafgift som 1”/n af penge, var stedse blevet forkastede; kun
var der 1663 20. apr. blevet forlangt en konsulatsafgift af 2”/0 for penge, konsig-
nerede til faktorer, der nægtede at aflægge ed”. Men selve disse forslag og ordrer
viser, at pengesendinger stadig havde fundet sted, og der var intet i kompagniets
holdning, der kunde gøre det betænkeligt for principaler eller faktorer at kaste sig
ind i møntspekulationerne, da disse begyndte at drives med de hollandske lion-
dollars, som det var saa langt lettere at skaffe. Nu tog pengekonsignationerne fart,
og pengeoversendelser fra England til Tyrkiet til opkøb af Levantvarer finder sted,
man kan sige under selve kompagniets segl, som naar dette 1673 11. jan. paa
IR. 0. 152, 353, 370, 381 82.
2 Instruktion til konsulen i Aleppo R. O. 113, 372—75. En ordre herimod maa udstedes endnu
1715 17. jan. 209, 139 40.
3 Cf. ovfr. 131.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
