- Project Runeberg -  Studier i engelsk og tysk Handels Historie /
168

(1907) [MARC] Author: Erik Arup - Tema: Business and Economy
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

168 II. kap. I. Den engelske kommissionshandels historie.

den skulde der stadig svares 27/0 i konsulatsafgift; og 1703 13. aug. paalagde man
yderligere al raasilke, der sendtes fra Tyrkiet til Italien, en ekstraafgift af 2";0".
Men jo mere man følte denne italienske konkurrence i det engelske marked, des
nærmere laa den tanke at gøre skridtet helt ud og faa klausulen i navigations-
akten hævet. Denne tanke havde allerede været fremme i 1679; men fra aaret
1700 drøftedes den stadig af kompagniet, der nu fandt en yderligere støtte derfor i
den mulighed, at fransk prisegods under krigen kunde blive solgt i Livorno og
saa ført til England”, 17 1705 indgav kompagniet da en petition til parlamentet om,
at klausulen maatte blive hævet !: ved dens hjælp er Livorno nu blevet et marked
for tyrkisk gods, og de af vore Levantvarer, der tages som prise af Franskmændene,
og andre, som disse selv har importeret fra Asien, sælges dær og bringes til Eng-
land af Jøder og andre, ikke blot for deres egen, men, som man nok tør formode,
for fransk regning, hvilket ogsaa tjener til stor støtte for deres tekstilindustri, idet
det, den indbringer, sælges i England, naar der her er godt marked, hvad der
følgelig er til skade for vor egen tekstilindustri og vil blive Levanthandelens ruin,
om det ikke i tide forebygges. De italienske købmænd modarbejdede naturligvis
denne petition og synes at have udspredt det rygte, at en saadan lov kun sigtede
til nogle faa medlemmers private fordel; da man derfor 1706 18. jan. lod kompag-
niets almindelige forsamling spørge, om den ikke ansaa en saadan lov for at være
til fordel for hele kompagniet og handlen i almindelighed, svarede alle tilstede-
værende jo, nemine contradicente’", Men foreløbig blev en saadan lov ikke gen-
» nemført.

131. Ogsaa i dette forhold ses ,Jøder og andre", d. v. sikkert
sige Årmeniere, at spille en rolle. De satte nyt liv i de italienske
købmænds kamp mod kompagniet, der vel ogsaa for disse fik fornyet
interesse, da det franske marked lukkede sig for dem. Ved deres
hjælp synes disse saaledes at have genoptaget eksporten af engelsk uld-
manufaktur til Tyrkiet. De jødiske og armeniske købmænd i Levanten
og Italien havde hidtil benyttet franske skibe; men de mange tab, som
de derved under krigen kom til at lide, bragte dem til at foretrække
de engelske, Trods kompagniets vaklen i 60erne, havde fremmede
dog endnu ret til at sende engelsk klæde konsigneret til fremmede i
engelske skibe; da nu ogsaa de engelske købmænd i Italien saa sig
afskaarne fra at benytte fremmede skibe, søgte de hjælp hos Jøderne
og Årmenierne, der saa ogsaa afskibede engelsk klæde, som i virkelig-
heden tilhørte engelske ikke-medlemmer i Italien. Det lod sig gøre
uden mindste besvær; fra England sendtes klæde til den engelske
købmand i Italien; naar skibet kom hertil, blev det udladet og indladet
paa samme skib for Armenierens regning og konsigneret til dennes for-
bindelse i Tyrkiet; eller man udførte ikke en gang den formalitet at
omlade, man nøjedes med blot at ombytte konossementer.

Kompagniet forsøgte atter at standse ved ordrer; 1707 23. maj ordrede det,
at engelsk uldmanufaktur, sendt fra Italien eller andre ikke-engelske havne til
Tyrkiet, af fremmede paa engelske skibe, foruden de sædvanlige 2”/0 skulde betale

1 R. O. 179, 62.

32 R. O. 154, 142—43. 156, 13-—14,

3 R. O. 145, 318. That by virtue of the said clause Leghorn is now become a mart for Turky
goods, and our Turky goods taken as prize by the French and those of French importation from Asia are
sold there and fraudulently brought into England by Jews and others not only for their own but (as is
humbly conceived) for French account, likewise to the great encouragement of their manufacture by selling
the proceed thereof, when good markets offer here, and consequently to the discouragement of our own, and
if not in time prevented to the ruin of the Levant trade. — Beslutning om indgivelse af denne petition
blev taget 13. septbr.; R. O. 156, 205—6.

i R. O. 156, 221.

3 Masson 345 —46.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:09:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arupstud/0184.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free