Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Faktorernes voksende selvstændighed. 185
endda var der jo, som ordren om silkehandelen viser, ikke engelske
faktorer paa alle pladser, hvor det havde været ønskeligt.
Men navnlig maatte naturligvis nu kompagniet opgive enhver tanke
om i det enkelte at foreskrive faktorerne, hvorledes de skulde afslutte
handler, det maatte nu overlades til deres egen bestemmelse. Da saa-
ledes kompagniet 1734 udstedte sin store ordre om silkeopkøbet, hvor-
ved dette endnu underkastedes saadanne detaillerede bestemmelser, til-
føjede det, næsten undskyldende og beroligende, en erklæring om, at
det nu iøvrigt ogsaa formelt tilbagekaldte alle tidligere ordrer om den
maade, hvorpaa opkøb maatte finde sted paa de forskellige tyrkiske
pladser, saa at faktorerne nu havde fuldstændig frihed til at købe alle
varer (silke alene undtaget), hvor og paa hvilken maade de fandt bedst".
Og paa dette tidspunkt fandt da endelig ogsaa den langvarige strid
om faktorernes ret til at tilstaa kredit sin afslutning. Jeg har ovenfor
fremhævet, hvor vanskeligt det maatte blive at fastholde det absolute
forbud mod faktorens kredittilstaaelse som kommissionær, efter at man
først havde indrømmet ham det berettigede i hans krav om ret hertil
med hensyn til hans handel for egen regning, hvorledes den grænse,
der 1703 blev draget, maatte synes ganske vilkaarlig. Jo mere nu
hans egenhandel forholdsvis steg i betydning og omfang, jo mere hans
fremmede kommittenter indrømmede ham ret til at tilstaa kredit, des
mere absurd maatte de engelske kommittenters afvisende holdning fore-
komme, og det saa meget mere, som alle disse ordrer jo aldrig var
blevet overholdte bogstavelig i praksis. Sikkert var forlængst disse
ordrer i praksis ganske forglemte, da kompagniet i 1744 reviderede og
kodificerede alle sine tidligere ordrer og da besluttede at udelade ordren
mod faktorernes kredittilstaaelse, idet det for fremtiden henviste dem til
at følge de instruktioner, de herom maatte modtage fra hver især af
deres principaler?.
149. I hvor høj grad faktorerne i denne tid kom til at betragte
sig selv ikke som kompagniets udsendinge, men hver for sig som selv-
stændige købmænd, derom vidner den ligegyldighed, de stadig viste
overfor kompagniorganisationen, saaledes som denne var udtrykt i fak-
toriernes særlige forfatning; de var næsten ikke til at bevæge til at
paatage sig de pligter og hverv, der deraf fulgte. Kun meget faa gav
møde, naar faktoriet sammenkaldtes til nationsforsamling; konsulen i
Aleppo søgte at raade bod herpaa ved at indhente hver enkelt af de
fraværendes mening om de foreliggende sager, en fremgangsmaade, som
kompagniet højligt misbilligede. De nægtede at revidere kassererens
regnskaber eller at bekræfte dem med deres underskrift, naar de var
118 19; og disse pladser nævnes i ordren af 1719 5. marts jævnsides med de tre gamle faktorier, cf. ovfr.
177 anm. 2. Ssaavidt jeg har kunnet se, er det dog først i 5Oerne, at der gives handelstilladelse til
engelske ”aktorer i Salonici. R. 0. 210, 159.
i R. VU. 210, 87: Further ordered: all former orders relating to the manner of huving goods at the
seueral scales in Turkey be hereby revoked, so that our factors abroad are at liberty to buy all goods (silk
excepted) uhere and in what manner soever thev shall think fit.
? R, 0. 117 (upag.s: brev til Smyrna 30. aug. : Some time since we had occasion to revise all
our orders, and among those we thought proper to continue, the asth against trusting at vour place is left
out. which vou are to communivate to the factorv, that the repeal thereof may be known to them, and
tha? henveforward the several factors are tu follow the directions of theire principals with regard to their
trusting their goods.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
