Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194 II. kap. I. Den engelske kommissionshandels historie.
ikke ophæves, uden at der blev truffet en anden ordning med Tyrkiet,
og regeringen paatog sig den officielle repræsentation overfor den tyr-
kiske regering og alle de dermed forbundne udgifter.
159. Derfor valgte man at søge stemningen beroliget ved en lov",
der saa godt som intet forandrede i de kommercielle forhold.
Det var til en vis grad blot en afskrift af lovforslaget af 1744, adskiller sig
sig dog paa nogle punkter derfra. Først og fremmest, fordi regeringen benyttede
sig af lejligheden til at faa større myndighed over kompagniet. Medlemseden bi-
beholdtes, men den forandredes, saa at den væsentlig blev en ed om troskab mod
kongen, og den kunde aflægges ikke blot til governor eller hans deputy, men ogsaa
til enhver fredsdommer. Kompagniet beholdt sin ret til at udstede ordrer, men
disse skulde to gange forelægges den almindelige forsamling og vedtages af den;
hvis syv eller flere medlemmer var imod en ordre, kunde de appellere til , the
commissioners for trade and plantations", der da skulde undersøge sagen og billige
eller misbillige den, i hvilket sidste tilfælde ordren bortfaldt. Ved denne bestem-
melse ydedes der da en selv ringe minoritet indenfor kompagniet beskyttelse.
Med hensyn til medlemsoptagelse fulgtes forslaget af 1744 deri, at enhver britisk
undersaat efter 1754 24. juni kunde optages mod et indtrædelsesgebyr af % 20 og
edsaflæggelse; derimod bortfaldt den særlige begunstigelse for sønner og lærlinge.
Forslaget fulgtes ogsaa ganske med hensyn til bestemmelsen om medlemmers frie
handel fra og til alle britiske og tyrkiske pladser og om, at der som faktorer kun
maatte benyttes medlemmer af kompagniet eller disses sønner og lærlinge; men
hertil føjedes den yderligere indskrænkning, at disse faktorer skulde være kristne
britiske undersaatter, idet man altsaa her tog hensyn til kompagniets udtalelser om
faren ved at lade engelske Jøder virke som faktorer. Forbudet mod eksport af
ædelmetal gav man den form, at der herom skulde træffes afgørelse ved kompag-
niets ordrer. Men endelig var loven forskellig fra det tidligere forslag derved, at
den indeholdt bestemmelser med hensyn til forebyggelse af smittefare: alle ældre
ordrer og regulativer herom skulde vedblive at staa i kraft og yderligere tilføjedes,
at ingen varer, der kunde formodes at være smittebærende, og som kom fra Le-
vanten uden en ,ren" sundhedsattest, maatte aflades i nogen havn i Storbritanien
og Irland eller paa de normanniske øer eller Man, uden at kongen og privy council
fik tilfredsstillende beviser for, at de havde gennemgaaet en tilstrækkelig karantæne
enten paa Malta eller i Ancona, Venezia, Messina, Livorno, Genua eller Marseille.
160. Denne lov gjorde adgangen til kompagniet lettere, idet den
ophævede kravene om ren en-gros handel og, i særlige tilfælde,
borgerret i. London, og nedsatte optagelsesgebyret fra £ 25 (eller & 50)
til & 20; at det for medlemmers sønner og lærlinge sattes op fra 20 s
til £ 20, berøvede medlemsretten dens middelalderlige præg af i mange
tilfælde at være en slægtsarv. Men enhver britisk bys ret til at afsende
skibe til Levanten havde stedse været anerkendt af kompagniet, og dette
havde forlængst i praksis opgivet Levanthandelens koncentration til nogle
faa tyrkiske pladser. I ingen henseende greb loven da ind i kompag-
niets handelsordning, og det bedste bevis herfor er, at den ikke for-
anledigede en eneste forandring heri, at der ikke behøvedes en eneste
forklarende ordre om dens virkninger, ja, at den end ikke nævnes af
kompagniet. Man kan vistnok sige, at lovens eneste betydningsfulde
virkning i praksis var den, at den ved at give alle britiske undersaatter
adgang ogsaa indrømmede de engelske Jøder ret til at forlange optagelse.
Stemningen i parlamentet synes i denne tid at have været Jøderne
gunstig; umiddelbart efter denne lov vedtoges en anden, der gav dem
! Gen. Acts 26 George Il c. 18. cf. Ad. Anderson Il, 402—3,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
