- Project Runeberg -  Studier i engelsk og tysk Handels Historie /
204

(1907) [MARC] Author: Erik Arup - Tema: Business and Economy
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 2. Den engelske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

204 IL kap. Il. Den engelske kommissionshandels form.

og fremmest equity-domstolene (Court of Chancery) og disses dommere.
Disse store engelske dommere indsaa, hver gang en handelsretssag
naaede frem for deres forum, at hvad common law kunde yde til løs-
ning af saadanne konfliktstilfælde, var alt for lidet, og de paadømte dem
da, dels støttende sig til opfattelsen i andre landes ret, der var formu-
leret og forsvaret af fremragende retslærde, dels nu og da hentende
regler fra Romerretten, men oftest ud fra handelslivets egne uskrevne
love, dets usancer, som de dels lærte at kende ved deres egen mange-
aarige praksis, dels blev gjort bekendt med af ansete og fremragende
købmænd, som det efterhaanden mere og mere blev sædvane at tilkalde
i saadanne sager. De domsafgørelser, de saaledes naaede til, blev ud-
førligt motiverede; den offentlige votering lod i sager, der afgjordes af
flere end een dommer, de dissentierende dommeres opfattelse og motiver
blive almindeligt bekendte, og dette var af saameget større betydning, .
som disse engelske dommere aldrig har ladet deres dommerhverv stag-
nere i en absolut henholden sig til præcedentia, men til enhver tid har
anset det for deres naturlige opgave at underkaste tidligere afgørelser
diskussion og kritik og ikke har taget i betænkning at forkaste dem,
om det syntes dem nødvendigt. Saaledes naaede da den engelske rets-
udvikling — ikke ved enkelte domsafgørelser, men ved generationers
arbejde — at faa skabt en sum af retsregler om handelsforhold, der
var fæstnede ved rækker af domme om hvert enkelt forhold",

Men det er klart, at ad denne vej fik de forskellige sider af han-
delsretten en højst ulige behandling, eftersom de naaede frem for dom-
meren eller ej. Mangfoldige forhold — og naturligt som regel de
væsentligste — naaede atter og atter frem for domstolene og under-
kastedes saaledes en omhyggelig drøftelse, udarbejdedes hyppigt meget .
fint i alle enkeltheder; andre naaede kun en sjelden gang eller aldrig
frem. I saadanne tilfælde gav enkeltstaaende domme ingen fast regel
for bedømmelsen af hele forholdet; den sky for systematisering, der
var den naturlige følge af denne rettens overvejende praktiske ud-
vikling, bragte de forfattere, der fra tid til anden skrev om handelens
retslige emner, til overalt at indskrænke saadanne enkeltstaaende dom-
mes rækkevidde til det mindst mulige, en tendens, der stadig genfindes
i de nyeste arbejder af denne art.

169. Den egentlige kommissionshandel var en af de sider af han-
delsretten, der i ældre tid kun meget sjeldent naaede frem til de en-
gelske domstoles drøftelse; ja man kan sige, at først i det 18. aarh.
begynder langsomt en saadan fæstnelse af retsregler angaaende den
gennem domsafgørelser, som findes i fuld udvikling for mange andre
sider af handelsretten langt tidligere. Aarsagerne hertil er at søge
i den historiske udvikling, der er angivet i det foregaaende afsnit;
og særlig maa man fæste sit blik paa den meget faste form, engelsk
handelsliv antog i det 16. aarh. Da var mellemhandelen indskrænket
til et ganske betydningsløst omfang; ved eksport af nogle faa værdifulde
engelske varer skaffede England sig en rigelig forsyning af fremmede

! Goldschmidt Handbuch I, 265—67. Blackstone Ill, 437.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:09:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arupstud/0220.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free