Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 2. Den engelske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kommissionshandel kun indenfor kompagnierne. 207
trække forbindelser med engelske kommissionshuse i udlandet. Overalt
ellers udelukkede de engelske kompagnier saadanne forbindelser; som
det ovenfor er blevet paavist for Levantkompagniets vedkommende, og
som det ogsaa kan paavises for de andre kompagnier, var den afgørende
aarsag til deres sammenbrud og endelige ophævelse netop den, at de
engelske kommittenter, som handelsforbindelserne fæstnedes og forhol-
dene blev mere kendte, kom til at foretrække de fremmede, indfødte
købmænd som kommissionærer fremfor de engelske faktorer.
171. Alene forbindelserne mellem de engelske principaler hjemme
og de engelske faktorer i udlandet afgav da i tiden fra det 16. til slutn.
af det 186. aarh. det materiale, hvoraf retsregler om engelsk kommissions-
handel kunde opstaa. Men spørgsmaalet er nu: hvormeget af det
materiale, disse forbindelser afsatte, kom indenfor de engelske domstoles
synsvidde? Det maatte lettest ske, at en strid mellem en principal og
en lejlighedsvis udsendt faktor indankedes for en engelsk domstol; de
kunde kun sjeldent være af synderlig betydning eller rækkevidde, men
det ses, at nu og da naaede virkelig en eller anden sag, mest som det
synes afregningssager, hvis forum var Kings Bench’, frem til doms-
afgørelse. Det samme kunde vel ogsaa være tilfældet med en og anden
sag mellem en principal og en i udlandet fast bosat faktor, hvor hande-
len til hans plads ikke var undergivet et kompagni. Men langt den
overvejende del af disse forbindelser, der bød de største udviklingsmulig-
heder, reguleredes af kompagnierne, og kompagniorganisationen
holdt som regel sager mellem principal og faktor borte fra de
engelske domstole. Ikke blot var der jo givet kompagnierne det
mest udstrakte selvstyre i alle indre forhold, ikke blot bestemtes væsent-
lige sider af principals og faktors indbyrdes forhold ved kompagniets
ordrer; men opstod der endelig strid, afgjordes den som regel ved kom-
pagniets og dets embedsmænds egne jurisdiktionelle myndighed. Derfor
maa man først og fremmest søge til kompagnierne og deres arkiver,
naar man vil følge udviklingen af den engelske kommissionshandels
form og iagttage de regler, der bragtes i anvendelse af kompagni-
domstolene. Det er, saalænge kompagnierne bestaar, indenfor dem, at
den betydningsfulde udvikling finder sted, og først efterhaanden som de
opløses, og navnlig først, eftersom den egentlige kommissionshandel
begynder at brede sig i England selv, er det, at de engelske dommeres
arbejde indenfor dette omraade af handelsretten begynder, et arbejde,
der her som paa andre omraader er ulige og spredt, stærkt samlende sig
om enkelte punkter, der atter og atter har givet anledning til strid,
medens mange andre punkter lades saa godt som uomtalte. Tilbage
staar derefter at besvare det spørgsmaal: hvormeget og hvorledes har
udviklingen indenfor kompagnierne øvet indflydelse paa udformningen af
1 Malynes 468. Man var i købmandskredse meget lidt tilfreds med denne domstols procesmaade
og afgørelser, og paa en almindelig forsamling af Levantkompagniet 1656 15. oktbr. foreslaas det: that
this company would appeare in the revival! of some late agitations concerning the erecting of a law of
merchants for deciding controversies in accounts and other things relating to forraine trade and for avoyding
of chargeable and vexatious suites of lawe touching to the d’squiet and ruine of merchants; the draught
of a petition to which effect was now tendred and read, and the considrations thereof referred to the next
court ... at which time mr. Vincent promised to declare, what progress hath hin made therein by the
common councell of the city, who haue formerly had this particular vnder debate. R. O. 151, 292- 93.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
