- Project Runeberg -  Studier i engelsk og tysk Handels Historie /
210

(1907) [MARC] Author: Erik Arup - Tema: Business and Economy
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 2. Den engelske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

210 Il. kap. II. Den engelske kommissionshandels form.

havde villet levere, fordi han fortrød salget. Allerede 1647 3. apr.
instrueredes gesandten om at søge forstaaelse med de andre europæiske
nationer om fælles optræden i disse tilfælde!’, og endnu 1744 fasthold-
tes battulation, der havde vist sig at være et meget effektivt middel?
Endelig var det givet, at faktoren alene kunde yde og modtage betaling,
og at navnlig, hvad ufyldestgjorde fordringer angik, principalen kun
havde valget mellem at betragte dem som tab eller at overlade dem til
inddrivelse af den i tyrkisk sprog og ret dog nogenlunde bevandrede
faktor. Saaledes lod huset Hedges & Palmers mange londonske kom-
mittenter ganske rolig deres fordringer henstaa aar efter aar, og Dudley
North kunde, da han var blevet optagen som associé i dette hus, grund-
lægge sin anseelse som faktor netop ved at skaffe disse flere aar gamle
krav fyldestgjorte for størstedelen ad rettens vej”, Denne fuldstændige
passivitet fra kommittentens side overfor medkontrahenten beroede ikke
paa, at man ikke mente faktoren forpligtet til fordringsaftrædelse, tvært-
imod, principalens ejendomsret til varen anerkendtes i et saa absolut
omfang, at han, som der senere skal fremdrages eksempler paa, ansaas
for berettiget til paa et hvilket som helst tidspunkt at forlange udlevering
af faktoren uden noget forbehold. Men kravet vilde i saa fald altid
gaa ud paa en udlevering til en anden engelsk faktor, aldrig paa en
aftrædelse til kommittenten selv.

175. De to eneste tilfælde, hvor den engelske principal kunde
komme til at staa direkte overfor den tyrkiske medkontrahent i dennes
egenskab af faktorens kreditor, var i faktorens døds- og fallitbo, og her
havde man da ogsaa straks fra begyndelsen af indset nødvendigheden
af at faa truffet en ordning ad diplomatisk vej. Herom drejede to af
de vigtigste indrømmelser i kapitulationerne sig, og naar en faktors død
eller fallit indtraadte, var det da ikke nødvendigt for hans principaler
selv at søge beskyttelse for deres ejendom og krav, men det var kom-
pagniet, der gennem sine konsuler tog vare paa deres interesser. Trods
denne ordning, trods kapitulationernes forsikringer, var de dog ikke
synderlig sikrede, der var altid fare for betydelige tab, idet de tyrkiske
embedsmænd kun var altfor villige til selv at rejse krav paa regeringens
vegne, eller til ved egenmægtige handlinger at tage parti for tyrkiske
undersaatters krav.

Mindre fare frembød naturligvis behandlingen af et dødsbo. Det
var herom i kapitulationerne bestemt, at naar en engelsk købmand døde,
skulde hans gods overgives til dem, han havde bestemt skulde overtage
det (his assignees). Døde han uden at have nævnt saadanne assignees,
uden testamente, skulde den engelske konsul eller engelske købmænd
paa den plads modtage godset, fandtes hverken konsul eller engelske

1 Wee shall make this further addition concerning bargaines made with our factors, that ... our
consull and the consuls for other nations mav mutually agree togeather, that if any one after a bargaine
made by him shall renounce and flye off from the same, in such case that parcell of goods be bv generall
consent battulated, so that noe person of either nation buy the same or haue any dealing with that party
yntill his complyance. R.O. 143, 401),

2 Battulation drøftes og ordre derom vedtages R. OU. 151, 351 (a. 1659 4. septbr.). 154, 37, 42
(a. 1677 5. juli). 1744: R. O, 211, 32 33 Sect. 15 (Battulations); motivering: as it is very expedient to
avoid the having recourse to the tribunals of the country in all matters of commerve in Turkev.

3 Roger North 41 44.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:09:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arupstud/0226.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free