Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 2. Den engelske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Handelstilladelsen. 221
indeholder da heller ikke andre regler om handelstilladelsen, end at den
kun maa tilstaas medlemmers sønner og lærlinge, og at lærlingekon-
trakten skal forelægges kompagniets forsamling, før tilladelsen gives?.
I det 18. aarh. gaves dog tillige en række specielle handelstilladelser
indenfor visse beløb.
186. Indenfor denne skildring af faktorernes forhold til kompagniet
maa endnu et vigtigt punkt kort berøres, det er de italienske købmænds
stilling. Det synes, som om kompagniet ikke straks, da den italienske
handel faar større betydning, er helt bestemt paa, hvorledes det vil
stille sig til den. 1644 24. oktbr. anmodede et medlem, mr. Vassall,
om, at mr. Thom. Wright, købmand i Livorno, maatte blive optaget for
£ 25. Kompagniet ansaa det for urigtigt at tilstaa medlemsret til en
person, der ikke var tilstede for at aflægge sin ed; alligevel besluttede
det, da det kunde formodes, at han vilde drive forretning paa Tyrkiet i
stort omfang, hvad enten han blev medlem eller ej, at svare mr. Vassall,
at hvis han vilde stille kaution for, at mr. Wright vilde aflægge ed,
saasnart han kom til England, og imidlertid vilde iagttage et medlems
pligter, som om han allerede havde aflagt eden, vilde kompagniet give
ham handelstilladelse, naar han betalte £ 50, eftersom han var over
26 aar. Man ser, at der ad denne vej var en mulighed for at knytte
de italienske købmænd til kompagniet, hvad der maaske noget vilde
have modarbejdet den senere heftige strid mellem dem; men kompagniet
brød meget snart denne udvikling af; allerede da mr. Vassall 1646
9. febr. kom igen for paa samme maade at faa handelstilladelse til en
anden mr. Wright i Genua, erklærede kompagniet, at det nu krævede
personlig ed, og at det derfor maatte afvise denne anmodning og ogsaa
ophæve den mr. Thom. Wright tilstaaede handelsfrihed”, For fremtiden
kunde da de italienske købmænd kun ved en rejse til England opnaa
medlemsret — følgen var, at indtil ind i det 18. aarh. de færreste af
dem var medlemmer; og da der ingen mellemstilling var dem tilladt,
kom kompagniet saaledes til at staa overfor en voksende handel af ikke-
medlemmer fra Italien til dets ,privilegier", der, som vi har set, snart
syntes det meget ubehagelig.
187. Krævedes der da saaledes ganske særlige betingelser for at
kunne udøve kommissionsvirksomhed for engelske principaler i Tyrkiet,
maa det paa den anden side stærkt fremhæves, at disse betingelser
gav dem, der opfyldte dem, et monopol paa de engelske kommissioner.
Det var jo kompagniets højeste lov, at intet medlem d. v. altsaa sige,
ingen købmand i England, der i det hele taget var berettiget til at
drive handel til Tyrkiet, maatte konsignere varer til andre end kompag-
niets faktorer dær. Derom havde kompagniet af 1592 udfærdiget en
særlig ordre: intet medlem skal benytte nogen anden som faktor i
Tyrkiet end sin lærling eller en mand, der har været lærling hos et
medlem, under en bøde af £ 100%, Efter charterne var det en selv-
1 R. O. 211, 13. Sect. 7 (Liberty to trade) $6$ 3 og 1. Cf. 219 anm. 3.
2 R. 0. 150, 142, 204 –5.
3 Brit. Mus. Harleian mss. 306, 73! ordre 23: Noe brother of the companie shall imploy a
factor in Turkev but his apprentice or one that hathe bin apprentice to some of the companie vppon paine
of one hundred poundes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
