Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 2. Den engelske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246 ll. kap. Il. Den engelske kommissionshandels form.
ham til at urgere sin ret paa disse punkter — om han havde haft
nogen. Den hele sag synes da at vise, at faktoren, da det var ham
forbudt at anvende sekvestrationen mod principalen i England, stod
ganske uden noget anerkendt retsmiddel overfor denne; og dette indtryk
bestyrkes, naar vi vender os til den følgende sag.
214. 6—7 aar efter er Lethicullier atter genstand for et lignende
angreb, hvori sagforholdet dog er noget mere indviklet”.
1722 17. decbr. giver Randolph Knipe, købmand og alderman i London, og
John Letten, købmand sammesteds, huset Smyth & Pelham i Constantinopel
fuldmagt til paa samme maade som i foregaaende sag at forlange afregning, betaling
og udlevering af usolgte partier af varer, der var sendt Lethicullier for sir Randolphs
regning, og ligeledes afregning, betaling og udlevering af den del, der tilkom sir
Randolph af varer, der var sendt Lethicullier for Knipes og Pelhams fælles reg-
ning. For varer, der var sendt ham dels for hans egen og Knipes regning, dels
for hans egen, Knipes og Lettens regning skulde han have valget mellem enten at
afregne, betale og udlevere den del af dem, der tilkom henholdsvis Knipe og
Knipe & Letten, eller udlevere alt og saa modtage betaling af sin del deri efter
uvildige mænds vurdering eller selv overtage alt og saa betale Knipe og Knipe &
Letten deres del deraf, ligeledes efter uvildige mænds vurdering.
1723 25. febr. ansøgte Charles Smyth gesandten om fuldmagtens fuldbyrdelse ;
men allerede næste dag gik han videre; da han var bleven underrettet om, at
Lethicullier forsøgte at disponere over varer, der tilhørte sir Randolph og John
Letten, og som i følge fuldmagten burde overgives til ham, anmodede han gesandten
om at sekvestrere disse varer indtil fuldmagtens fuldbyrdelse. Gesandten opfyldte
straks denne anmodning, idet han samme dag lagde sekvestration paa alle varer,
penge og effekter, der tilhørte Knipe og Letten for hvers særlige eller deres fælles
regning, og som fandtes i Lethiculliers besiddelse, indtil denne havde efterkommet
den fuldmagt, der var sendt til Char. Smyth. Det vil let indses, at en saadan
arrest maatte gøre en mand den største skade, og Lethicullier beklagede sig da
ogsaa stærkt derover; 26. febr. kl. 9 om morgenen havde han faaet meddelelse
om Smyths første ansøgning, mellem kl. 11 og 12 om hans anden, om sekvestration,
der kun var tilstaaet paa usandfærdige meddelelser om, at han havde fjernet varer
fra sit magasin ved nattetid; ved sekvestrationens paalæggelse havde man endog
uden al ret standset en balle klæde, der netop blev ført ud af magasinet, som til-
hørte hans onkel Wm. Lethicullier og var solgt dagen i forvejen; dette, siger han,
havde vakt ligesaa stor opsigt i hele Constantinopel, som hvis fuldmagten var
blevet offentliggjort i avisen, og det vilde have foraarsaget et ,run" paa ham, om
ikke hans status havde været saa god. Mange af de varer, der var blevet sekve-
strerede, var solgt paa levering for nogle maaneder siden, sekvestrationen vilde
da være til den største skade saavel for sir Randolph, som for Pelham og ham
selv; den vilde tvinge ham til at betale erstatning for ikke-opfyldelse af leverings-
kontrakterne og hindre salget af de endnu usolgte varer, uanset al anden skade,
der derved forvoldtes ham selv. Trods atter og atter gentagne protester, opnaaede
han dog ikke andet, end at Smyth indvilligede i at tillade, at de varer blev udleverede,
som han kunde bevise var solgt paa levering; først 30. septbr., da sagen var
forligt, hævedes sekvestrationen.
215. Forholdet var iøvrigt væsentlig det samme som i den foregaaende sag.
Af det forlig, der afsluttede sagen, ses det, at i alt fald en del af det klæde, der
tilhørte Knipe og Lethicullier i fællesskab, ikke var solgt; i det hele taget maa
det vistnok formodes, at en stor del af de paagældende varer endnu laa i Lethi-
culliers magasin. Fremdeles ses det, at Lethicullier og Knipe stod i kontokurant-
forhold, og det ikke blot rent regnskabsmæssigt, men saaledes, at de hidtil villigt
havde tilstaaet hinanden udstrakt kredit. Dette fremhæver Lethicullier selv overfor
gesandten, omend han ganske vist nu fortryder det i sin bitterhed mod den mange-
aarige forretningsven, der med eet har bragt ham i en saa ubehagelig situation;
2 R. O. 181, 1—3, 19—21, 23—30, 33—37, 47—50, 86—91.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
