Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 2. Den engelske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erstatningspligten. 267
nøje at opfylde sine pligter overfor principalen, og overalt hvor hans
faktorpligt kan komme i kollision med hans egen interesse, bør efter
Malynes mening denne vige for hin. Han bliver fuldtud erstatnings-
pligtig, hvis han til egen fordel tilvender sig en forretning, han har
afsluttet som udførelse af en principals ordre, f. e. efter en prisstigning
sælger den for principalen indkøbte vare for egen regning, eller paa
samme maade aflader den til en anden plads for at sælge den dær.
Hvis han til een og samme mand sælger saavel for egen som for
principalers regning, bør han først godskrive disse indgaaende afdrag,
inden han gør sig selv betalt.
235. Endnu eet punkt af forholdet mellem principal og faktor
maa berøres, endskønt det næsten ikke finder omtale hos Malynes; for-
bindelsen mellem dem havde nu en meget fastere karakter end tidligere.
Mest gjaldt dette naturligvis lærlingens forhold til principalen; lærlinge-
tiden var nu aldeles fastslaaet ved lov og kompagnibestemmelser, at den
var fuldt og tilfredsstillende udtjent var en betingelse for, at lærlingen
kunde blive optaget som kompagnimedlem, han vilde ikke kunne løbe
af lære og begynde for sig selv, han vilde meget vanskeligt kunne blot
skifte principal, i alt fald ikke uden kompagniets medviden og tilladelse”.
Men ogsaa den unge købmand, hvis lærlingetid var udløbet, maatte
ønske at opnaa en saa fast forbindelse som muligt med en principal,
fordi vanskelighederne ved at begynde selv nu var blevet saa over-
ordentlig store. Principalerne havde nu paa den udenlandske plads
forbindelser nok at vælge imellem, de var ikke mere interesserede i at
forøge den unge købmands kapital ved et societet, i en begynder saa de
blot en konkurrent. Derfor var det, at saa mange faktorer foretrak ved
en kontrakt at opgive egenhandelen og handel for flere principaler, naar
de blot derved kunde sikre sig een principal. Ængstelsen for at komme
til at staa ganske uden forbindelser var stærk hos faktorerne; og de
fleste søgte derfor at opnaa et skriftligt løfte af en principal om, at han
vilde benytte dem som faktorer, sikkert ofte mod, at der blev stillet
ham kaution”,
Men atter her var der da et punkt, hvor principalerne kunde gøre
deres større myndighed gældende. Det regnedes sikkert almindeligt for
at høre med til en lærlings uddannelse, at han en tid anvendtes som
stedfortræder paa den udenlandske plads?; men fordi principalen fandt
det rigtigt at sende sin lærling til Antwerpen, var det ikke givet, at
han vilde betro ham at udføre en hvilkensomhelst forretning; det var
kun rimeligt, at han ofte paa forhaand vilde paalægge lærlingen visse
indskrænkninger, f. e. at han kun maatte afslutte forretninger indenfor
et vist beløb, at han kun maatte tilstaa en vis kredit eller maaske slet
ikke tilstaa kredit, at han ikke maatte acceptere veksler el. lign. (Ganske
lignende indskrænkninger vilde principalen ofte paalægge en covenant
servant eller en selvstændig faktor, enten straks ved selve kontraktens
’ Lingelbach 45 46.
2? Det merchants letter, der omtales af Malynes, vil have været et saadant i almindelighed holdt
skriftligt løfte. Paa kautionen findes, ganske vist fra meget senere tid, et eksempel hos Postlethwayt.
Det var denne sædvane, der hos Levantkompagniet ophøjedes til en udtrykkelig betingelse for at
opnaa medlemsret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
