- Project Runeberg -  Studier i engelsk og tysk Handels Historie /
271

(1907) [MARC] Author: Erik Arup - Tema: Business and Economy
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 2. Den engelske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Begrænsningen af faktorens handlefrihed. 2711

tavshed anses for anerkendelse’. Men hvor meget havde tredjemands
gode tro krav paa beskyttelse? Det kunde maaske forlanges af ham,
at han i det mindste gjorde sig nøjagtigt bekendt med en fuldmagts
indhold, forsaavidt en saadan forelaa. Ud fra denne tanke var det vel,
at merchant adventurers forlangte, at de fuldmagter, lærlinge medbragte,
nøje skulde angive, hvilken myndighed, større eller mindre, der var
meddelt lærlingen; naar det saa tilføjede: og derudover skal fuldmagts-
giveren ikke være forpligtet, udtrykte kompagniet klart de engelske
principalers opfattelse”. Men naar der nu slet ingen fuldmagt forelaa?
Eller naar den var holdt i ganske almindelige udtryk, hvilket som regel
var tilfældet? Og selvom den var nok saa nøjagtigt affattet, vilde den
ingenlunde kunne omfatte alle de handlinger, som en stedfortræder
kunde blive nødt til at foretage. Og naar saa begrænsningen var givet
i særlige kontrakter eller forskrifter, der var tredjemand ubekendte?
Her maatte handelslivets sikkerhed kræve en vis almindelig norm, hvor-
ved angaves, hvad medkontrahenten med rette, og hvor han ikke blev
anderledes underrettet, maatte vente faldt indenfor stedfortræderens myn-
dighedsomraade. Derfor erklærer Malynes det for ,letfærdigt" at spørge
om, hvorvidt en stedfortræder, der har ordre til at sælge en vare, ogsaa
har ret til at modtage betaling derfor; thi ved salg 1 aabent marked
kan der ikke tages hensyn til de forskrifter, der maatte være givet
sælgeren”, Og han er meget nær ved at udtale den sætning, som
handelslivet for dets egen sikkerheds skyld maatte opstille, naar han
erklærer, at fuldmagter maa anses for at omfatte alle handlinger, der
selvfølgelig maa foretages med hensyn til penge eller betalinger”.

240. Afgørelsen af disse spørgsmaal havde imidlertid ikke alene
betydning, hvor stedfortræderens forretningsafslutning medførte direkte
virkninger; ogsaa for den selvstændige faktor var de af den største
interesse. Ogsaa her var principalerne tilbøjlige til at hævde samme
meget snævre fortolkning af ordrer og instruktioner, idet disses medde-
lelse ogsaa under paavirkning af fuldmagten opfattedes som en myndig-
hedsoverdragelse, saa at principalerne vilde kunne hævde, at faktoren
var uberettiget til for deres regning at foretage sig handlinger, der ikke
ved hans instruktioner var ham udtrykkelig tilladt. I dette tilfælde
vilde følgerne ganske vist ikke naa ud til medkontrahenten, thi hensynet
til hans egen forretnings trivsel paabød faktoren, at han for sit ved-
kommende fastholdt forpligtelsen overfor medkontrahenten, selv naar
principalen erklærede forretningen for uforbindende for sig; netop derfor
kunde principalen overfor en selvstændig faktor nøjes med at lade en
saadan forretning staa for faktorens egen regning. Men ogsaa faktorer-

’ Malynes 108: it is also a custome amongst merchants, that if the master (knowing that his
procurator hath exceeded his commission) be silent, the same is taken for a consent.

2 Cf. ovfr. 268 anm. 2.

3 Malynes 109: the question therefore to know whether a procurator (hauing commission to sell
commodities, or to let them to hire at a price) hath authoritie to receiue the money or hire, may be
thought friuolus: for the buyer in matter of sale of commodities in market ouert, hath no regard to the
procurations or commissions giuen to the seller of the said commodities.

sMalynes 108 -9: procurations (commonly running in generall words, whereby factors are
directed) do comprehend all things which (of course) are to he done touching moneys or paiment of
exchanges for moneys.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:09:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arupstud/0287.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free