Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Den engelske Kommissionshandel - 2. Den engelske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Levantkompagniet og retsudviklingen. 281
forholds saldo, langt lettere vilde have faaet deres krav anerkendte af
Court of Chancery end af kompagniet eller dettes repræsentant, gesand-
ten; endda ganske bortset fra et tilfælde som Hiett, Jacob & Greene’s.
Efter 1750 blev det indlysende for alle, og da først og fremmest for
alle faktorer, at de engelske domstole i paadømmelsen af alle disse
handelssager ydede saa langt mere retfærdighed end gesandt og kom-
pagni; og utvivlsomt maa denne bevidsthed meget stærkt have bidraget
ti den tiltagende mangel paa respekt for kompagniets jurisdiktion, der
er saa fremtrædende i ordren af 1776 19. marts.
249. Men det er ikke blot det, at kompagniet unddrog materialet,
ogsaa den retsudvikling, hvordan den nu end var, der havde fundet sted
indenfor det, forblev ganske betydningsløs for den almindelige engelske
retsudvikling. Og dog er det en ikke helt utænkelig tanke, at denne i
sit arbejde for at formulere de nye regler, der blev nødvendige, kunde
have søgt støtte i de erfaringer, som i det mindste Levantkompagniet
havde gjort, ligesom i sig kunde have optaget udviklingen indenfor
Levanthandelen, der dog var en paa mange maader betydningsfuld gren
af engelsk handel. En del af de resultater, udviklingen her havde
afsat, var dog i slutn. af det 18. aarh. let tilgængelige; selvom man vil
se bort fra, at adgangen til at skaffe sig oplysninger om kompagniets
virksomhed ud af dets bøger ikke var udelukket, maa det dog betænkes,
at i trykken forelaa først kompagniets kodifikation af 1744, senere dets
»bye-laws"!, der alene efter de paragraftal, der nævnes, at dømme, sik-
kert maa have indeholdt omfattende og brugbare oplysninger om de
resultater, hvortil udviklingen af forholdet mellem principal og faktor
indenfor kompagniet var naaet. Blot et kendskab hertil vilde have
været af betydning for den engelske retsudvikling, end større betydning
vilde det have haft for den at danne sig et begreb om Levantpladsernes
praksis. Men nu lodes hele denne tradition, hele dette stof ganske
ubenyttet, det synes, som om retshaandhævelsen og retsvidenskaben til
alle tider selv vil gøre sine erfaringer og kun drage nytte af dem, den
selv har gjort. I alt fald har den engelske retsudvikling overset det
stof, der forelaa, eller fundet det nødvendigt, at den nøjedes med at
benytte det stof, der efterhaanden tilbødes den; fordi dette stof ikke har
ladet alle punkter fremtræde i lige stærk belysning, er den derved,
omendskønt den ikke som kompagniet havde nogen interesse i at afvise
faktorernes berettigede fordringer og i løbet af et meget kort tidsrum
fik formuleret retsregler, der anerkendte langt de fleste og vigtigste af
disse, dog paa visse punkter kommet til at indtage en endog mere af-
visende holdning end i sin tid kompagniet, og det vistnok væsentligt af
mangel paa sagmateriale. Meget iøjnefaldende er dette saaledes med
hensyn til et, omend maaske mere underordnet, punkt som udleverings-
provisionen. Endnu den dag i dag hævdes det som grundregel i engelsk
ret, at principalen kan tilbagekalde en salgskommission uden at yde
faktoren nogen erstatning for den provision, han kunde forvente, og som
1 Cf. ovfr. 262—63 og anm. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
