- Project Runeberg -  Studier i engelsk og tysk Handels Historie /
284

(1907) [MARC] Author: Erik Arup - Tema: Business and Economy
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TREDIE KAPITEL.

Den tyske Kommissionshandel.

Første Afsnit: Almindelig historisk Udvikling.

251. Den tyske handels historie indtil midten af det 19. aarh.
frembyder ganske et modbillede til den engelske. Det ses allerede af
et rent ydre rids af forløbet gennem tiderne.

Saalænge man betragter den engelske handel, ser man et lang-
sommere eller hurtigere — men stadigt fremskridt. Det er forholdsvis
let at afgrænse perioderne. Først kommer de fremmede købmænd for
at hente den engelske uld, saa overtager engelske selv eksporten deraf.
Men England forbliver ikke længe blot raastofeksporterende land, snart
forarbejder det selv ulden og begynder i stedet for at udføre sit klæde.
Med dettes sejr paa det europæiske hovedmarked følger forbudet mod
eksport af raastoffet, og sejren forfølges paa nye markeder, hvor selv
Europas ældste og hidtil mest fremskredne uldindustri, den italienske,
bliver trængt tilbage. Klædeeksporten er lige til slutn. af det 18. aarh.
den faste grundvold for den engelske handel, omend hertil kommer i
det 17. aarh. eksport af metaller, i det 18. en betydelig korneksport.
Med den omfangsrige eksporthandel, som klædet skaber, med kapital-
samlingen, med den engelske handelsflaades vækst følger tilførsler til
England af fremmede raastoffer, og deraf opstaar nye industrier, følger,
at England ogsaa i mellemhandelen, i alt fald mellem de fremmede
verdensdele og Europa, efterhaanden kommer til at indtage en ret be-
tydende stilling, der dog indtil den endelige sejr over Holland og navnlig
over Frankrig er usikker og i høj grad undergivet omskiftelser.

Ved et saadant flygtigt blik paa den tyske handels rent ydre forløb
ser man straks modsætningen. Her er der ingen fast fremadskriden,
de samme aarsager ses ikke stadig i virksomhed; de forskelligste mo-
tiver fremkalder en uafbrudt vekslen. En periodeinddeling er næsten
en umulighed, i alt fald en vilkaarlighed. Tyske forfattere opponerer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:09:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arupstud/0300.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free