Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Barchent. 295
nedindustri kunde have fundet et lignende fast grundlag for en maal-
bevidst egenhandel, som den engelske fandt i uldindustrien. Kraftige
bestræbelser for en styrkelse af tysk egenhandel har da ogsaa lige til
det 19. aarh. taget linnedindustrien til udgangspunkt. Men to meget
væsentlige forhold var til hinder derfor. Det tyske linned indtog ikke
1 det 16. aarh. og naaede aldrig senere en saa herskende stilling inden-
for verdens samlede linnedtilvirkning som det engelske klæde i uldindu-
strien; det vedblev stedse at være en ringere vare.
Fra den ældste tid var Frankrig hjemlandet for de bedste linnedstoffer; linned-
tilvirkningen var udbredt i Champagne, Bourgogne, Toulouse, senere Bretagne; de
fineste sorter kom fra Rheims eller Cambrai’. Frankrig bevarede her sin over-
legenhed, og heller ikke det hollandske linned kunde det tyske naa med hensyn
til kvalitet, det fik udtryk ogsaa i prisen, medens osnabruicksk linned i 1560erne
solgtes K London for 10 d. alenen, kostede selv de ringeste sorter hollandsk 15
Men selvom det tyske linned havde naaet en absolut sejr paa ver-
densmarkedet, havde denne sejr næppe draget ganske tilsvarende følger
efter sig; linnedet i sig selv var ikke en vare af samme betydning i
det almindelige forbrug og derfor heller ikke af samme magt i omsæt-
ningen som klædet. Og medens linnedet ikke var i stand til at optage
en alvorlig konkurrence indenfor beklædningsstofferne med klædet, blev
det selv fulgt i hælene af bomulden, der i det 19. aarh. skulde trænge
det voldsomt tilbage.
261. I disse tidlige aarhundreder var der dog mere samarbejde
end strid mellem linnedet og bomulden; et samarbejde, der indenfor
tekniken fandt et meget passende udtryk i den i Sydtyskland udbredte
fremstilling af barchent, et stof, der om ikke fra første begyndelse, saa
dog meget snart stedse vævedes med hørgarns kæde og bomuldsgarns
islæt. |
Araberne havde udbredt bomuldsplanten over Nordafrika og Sydeuropa, med
dem fulgte ogsaa bomuldsvæveriet, der efterhaanden bredte sig mod nord; allerede
i det 12. aarh. vævedes bomulden i Bologna, snart efter i Rimini, Venezia, Ber-
gamo og de fleste norditalienske byer, særlig Milano; fra 1320 vandrer det over
Alperne til Konstanz og Basel, derpaa til Ulm, Augsburg og Biberach. Om nu
end vanskelighederne ved at fremskaffe raastoffet satte grænser for produktionens
omfang, blev dog efterhaanden barchent en vare af ikke ringe betydning i sydtysk
handelsliv; i de ovenfor anførte genuesiske toldbestemmelser af 1424 nævnes det
jævnsides linnedet, og sammen med det fandt det udbredelse i Sydeuropa; i Nord-
europa, hvor det tyske barchentvæveri var ganske uden konkurrenter, gik handelen
dermed indtil 1569 næsten udelukkende over Antwerpen, og i det 16. aarh., da
ogsaa Fuggerne grundede deres store barchentvæverier i Weissenhorn (1534), blev
afsætningen af barchent til England af saa stort omfang, at AÅugsburgerne 1598 er-
klærede, at deres hele barchenttilvirkning maatte ophøre, om handelen med Eng-
land afbrødes?.
I nær forbindelse med linned- og barchenttilvirkningen stod endelig
ogsaa den tyske papirfabrikation, der fremstillede en vare, som i alt fald
fandt god afsætning, hvor det italienske papir ikke naaede hen; den
1 Schulte I, 115, 117, 704.
?2 Ehrenberg Hamburg 301.
3 Schulte I, 139—41, Ehrenberg Hamburg 204, 302—3. Om Fuggernes barchentvæverier i
Weissenhorn Nibling 158 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
