Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322 III. kap. I. Den tyske kommissionshandels historie.
det, at Leipzig begyndte at arbejde sig frem til at blive det store cen-
trale europæiske marked; en stilling, som i de følgende aarhundreder
stedse mere befæstedes, og som selv det sidste aarhundredes saa for-
andrede forhold kun relativt har forringet.
Leipzigs messer voksede ud af de frie aarsmarkeder, hvoraf det allerede i
det 12. aarh. havde to, ved paasketid og omkring Mikkelsdag; oprindelig helt lokale
synes de dog i slutn af det 13. aarh. ogsaa at have været besøgt af fremmede køb-
mænd. Men først fra midten af det 15. aarh. er der tydelige tegn paa et tiltagende
besøg. 1458 1. novbr. tilstod kurfyrsten Leipzig endnu et marked ved nytaarstid,
hvilken gave bekræftedes af kejseren 1466. Deraf opstod den første strid mellem
Leipzig og en naboby. Til denne tid havde Leipzigs handel staaet tilbage
for Erfurts, Magdeburgs og Halles, og særlig synes nytaarsmesserne i Halle at
have været stærkt besøgte af fremmede købmænd; endnu 1464 havde byen faaet
kejserlig stadfæstelse paa sit nytaarsmarked. Af sit privilegium tog nu Leipzig
foranledning til at forbyde besøget af Halles; da Halle saa klagede til kejseren,
gav denne vel først byen medhold, men det endte dog med, at han 1469 endogsaa
forbød Halles nytaarsmarked. Omend der nu stadig i Halle fandt en nytaarsmesse
sted, havde Leipzig dog berøvet den dens retsgrundlag og dermed vundet sin første
sejr over en naboby",
Da Leipzig 1497 20. juli opnaaede en ny kejserlig stadfæstelse af
sine tre messer, knyttedes der hertil de store privilegier, der formelt
gjorde byen til det ene store knudepunkt for den nye vest-østlige
mellemhandelsvej i de følgende aarhundreder. I virkeligheden naaede
Leipzig dog sikkert først et aarhundrede senere frem til denne stilling;
det var, da Englænderne mere vendte deres opmærksomhed mod Tysk-
land, og særlig efterat de havde valgt Hamburg til deres stapelplads.
Thi hvis det særlig havde været de polske og russiske messefieranter
magtpaaliggende at opnaa forbindelse med Øvretyskland, kunde vejen til
Ntrnberg fra Breslau over Prag, der da ogsaa nu og da syntes Leip-
zigerne en farlig konkurrent, vel nok have budt lige saa store fordele;
men det, de ønskede at finde paa messerne, var et rigeligt udvalg af
tøjer. Og det kunde lettere bringes sammen i Leipzig end andetsteds.
For det første var der allerede i det 15. aarh. en sachsisk uldstoftilvirk-
ning i fremvækst; den kunde fremstille en vare, der i det mindste i
Østeuropa fandt købere, ligesom i sin tid Sydvesttysklands uldstoffer fra
Frankfurtermesserne fandt vej til Wien; den stærkere efterspørgsel,
Leipzigermesserne skabte, fremkaldte en stærkere produktion, og efter-
haanden forbedredes ogsaa kvaliteten, dels da omkring 1570 nederlandske
vævere, flygtende for Alba, søgte til Sachsen, dels ved det bedre raastof,
electoralfaaret afgav”. Til denne sachsiske uldstoftilvirkning sluttede sig
snart den sachsiske og senere den schlesiske linnedindustri. Men der-
næst var det ved Leipzigs gamle forbindelser med Brigge og Frankfurt
a/M. ret let at faa draget ogsaa de vesteuropæiske tøjer til, og endnu
lettere blev dette, da Hamburg fra 1530 begyndte sin farvning og der-
med en større import af engelske tøjer, der nu over Magdeburg for en
del søgte til Leipzig; indtil endelig denne udvikling bragtes til afslutning
ved Englændernes egen optræden i Hamburg og Leipzig. Thi Eng-
lænderne trængte sikkert hurtigt frem hertil, og ikke blot paa messerne
! Hasse S 6&, 11 13, 17, 34 -37.
ZZ Heller 9.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
