Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Leipzigs stapelret. Flodernes lukning. 337
Dér er tilløb hertil i slutn. af det 15. aarh. 1467 1. juni fik Stettin paany et
privilegium paa stapelret for alle varer, og fra da af synes det at have hævdet en
tre dages oplagsret; foreløbig lod det dog de brandenburgske stæder beholde deres
ret til at sejle ud ad Oderen, og da Frankfurt a/O. og Breslau 1490 sluttede for-
bund mod Leipzig, fastholdt Frankfurt sin ret til at handle udover Breslau til Palen,
Breslau sin til at handle udover Frankfurt til Stettin og Libeck’. Vigtigere var,
hvad der skete ved Vesterhavet. Her arbejdede Hamburg først og fremmest stedse
videre paa sin kornstapel; 1487 11. novbr. sluttede det med Stade, Buxtehude og
Bremen en overenskomst, hvori de fire byer gensidig lovede hverandre, at de
aldrig vilde tillade en direkte kornhandel fra indlandet over havet, saa at deres
stapel derved blev omgaaet?, Sammen med Elbens lukning for korneksport fulgte
saaledes her Weserens. I det 16. aarh. kom nye bekræftelser af Hamburgs korn-
stapel til; i en traktat med Magdeburg af 1538 26. febr. forpligtede denne by sig
til kun at føre sit korn til Hamburg og dær kun at sælge det til Hamburgerborgere,
1555 maatte ogsaa Brandenburg gaa ind paa en lignende overenskomst”, I midten
af det 16. aarh. var da Hamburgs kornstapel fuldt sikret, og samtidig var det lyk-
kedes byen at give stapelretten en almindelig karakter. Allerede siden 1435 havde
Hamburg hævdet en tre dages oplagsret, og i slutn. af det 15. aarh var det, som
ovenfor nævnt, stedse betænkt paa at udvide stapelretten til at gælde flere varer
end korn; i privilegiet 1482 havde det faaet vin og øl tilføjet, og det siges, at byen
ved senere kejserlige stadfæstelser fik indsmuglet ordene ,,0g alle andre varer" ";
i alt fald hævdede den i den første halvdel af det 16. aarh. i praksis, at dens
stapel gjaldt alle varer, og dette anerkendtes af Magdeburg i traktaten af 1538.
Haand i haand hermed gik skærpelsen af gæsteretten. Til hævdelsen af den tre
dages oplagsret hørte nødvendigt, at gæster først efter de tre dage maatte sælge til
andre gæster; som et naturligt supplement til den almindelige stapelret fremtræder
det absolute forbud mod gæsters indbyrdes handel. Den hamburgske udvikling er
ikke saa tilstrækkeligt klarlagt, at man kan angive det bestemte tidspunkt, da reglen:
gæst maa ikke handle med gæst, fastslaas som almengyldig grundsætning, men dette
maa være sket inden 1548, thi da erklæres det i en reces, at denne sætning aarlig
forkyndes i byens bursprog?.
Paa samme tid førte lignende bestræbelser fra Stettins side til et ganske
andet resultat. Henimod midten af det 16. aarh. begyndte denne by at vilde
gennemføre sit privilegium af 1467 i dets fulde omfang; nu vilde den ikke læn-
gere tillade de brandenburgske byer og særlig ikke Frankfurt den frie fart udad
Oderen, nu skulde alle varer føres til Stettin og dær sælges til Stettinerborgere,
saa at forbudet mod gæsters indbyrdes handel ogsaa her skulde gennemføres. Men
heri vilde de brandenburgske byer ikke finde sig, og ogsaa Frankfurt vilde nu
hævde sin stapelret overfor Stettin og Breslau. Følgen var en heftig strid, der
1561 og 1562 førte til afbrydelse af al handel mellem Brandenburg og Pommern;
paany afbrødes handelen 1572 og nu for en lang aarrække Følgen heraf blev da
blot den, at Oderhandelen mistede sin betydning, og at handelen over Berlin søgte
frem til Hamburg".
Som i byerne ved flodmundingerne, hvor stapelretten ydede særlig
støtte, trængte nu i løbet af det 16. aarh. næsten overalt, men for-
’ Stein 53 anm. 3. Schmoller JGVV 8, 362.
2 Naudé Stådt. Getreidehpol. 42; Schmoller JGVV 8, 1033.
3 Naudé Stådt. Getreidephol. 43—45, 47—48. Schmoller JGVV 8, 1038 39. Fra 1530 be-
gynder Hamburg med magt at hindre, at kornskibe omgaar stapelen ved at sejle ad Sydelben. Baasch I5 ff.
4 Stein 49, Schmoller JGVV 8, 1033-—34. Det er dog næppe sandsynligt, at denne oplagsret
tog sigte paa alle varer; i det hele taget var den vistnok mest fremkaldt af hensynet til at skaffe den ham-
burgske borger som konsument pretium justum. Herpaa tyder bestemmelsen i recesserne af 1458 og 1483:
Welch gast, de mit botter, kåsen, schullen, willingen, cabellau edder andere sodane guder in dusser stadt
.…. komet, de schall mit sodanen gudern binnen dusser stadt dre dage apenborlicken tho markede stan
und neen gast schall von gaste kopen, idt en sie denne, dat de gast mit den gudern dre dage apenhor-
licken tho markede stahn hebbe. Ock scholen unse børger sodane gudern nenen gast tho gude kopen, ehr
de guder etc ... de guder scholen och unse bårger, de vorhåcker syn, nicht kopen ... ehr se ehre tydt
gelegen hebben, uthgenamen jahrmarkede. Ehrenberg Hamburger Handel 297. Om privilegiestadfæstel-
serne Baasch 2, 25, 29.
5 Ehrenberg I. c. 298.
s Schmoller Zts. f. preusz. Gesch. 19, 197 251 og JGVV 8, 364. Cf. ovfr. 309.
22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
