Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358 III. kap I. Den tyske kommissionshandels historie.
326. Disse eksempler maa være tilstrækkelige til at vise handels-
politikens uforanderlighed, dens nødvendighed og værdi. De tyske
købmænds hovederhverv var i dette tidsrum kommissionshandelen og
speditionen. Dette forhold var den nødvendige følge af landhandelens
vanskeligheder og transportmidlernes ufuldkommenhed. Men ved disse
virksomheder erhvervede den tyske købmand sig ogsaa efterhaanden
atter kapital, saa han derved end mere kunde tilpasse sin kommis-
sionshandel efter, hvad forholdene krævede, og bedre end før hævde
denne handelsforms berettigelse og sin egen selvstændighed. Havde
han paa overgangen fra det 16. til det 17. aarh. som kommissionær
arbejdet med kommittentens kapital i form af konsignerede varer eller
penge til indkøb af varer for kommittentens regning, gik han alle-
rede i løbet af det 17. aarh. over til at føre sin kommissionsfor-
retning ved egen kapital. Idet han accepterede og betalte tratter,
der præsenteredes ham en vis tid efter, at han havde modtaget varer i
konsignation, ydede han kommittenten forskud; han gjorde udlæg for
denne, idet han selv betalte den vare, han købte for kommittentens
regning. Jeg vil i det følgende afsnit komme tilbage til denne udvik-
ling, her skal den blot nævnes, fordi den utvivlsomt i høj grad lettede
handelen i det hele taget, befæstede den tyske købmand i hans stilling
som kommissionær og formentlig mere end baade gæste- og stapelret
bevirkede, at kommissionshandelen blev den tyske handels herskende
form.
At kommissionshandelen var den herskende handelsform vilde som
ovenfor kunne udtrykkes rent talmæssigt. Hvis det var muligt aar for
aar at angive den samlede sum af alle de forretninger, tyske købmænd
udførte, enten udtrykt ved de omsatte varemængder eller ved disses
værdi, og det saa var muligt at fastslaa, hvor store varemængder eller
for hvor stort beløb de tyske købmænd omsatte for egen regning og
hvor store som kommissionærer, vilde det ses, at kommissionsforretnin-
gerne udgjorde den største og i procent udtrykt formentlig endog en
voksende del af den samlede tyske omsætning. Da kommissionsvirk-
somheden var løst ud som særligt erhverv, blev en saadan udvikling
mulig; men manglen af statistisk materiale gør enhver direkte paavisning
umulig, man maa nøjes med en ydre betragtning af bevægelsen.
327. For det første vedblev kommissionshandelen at have ganske
samme betydning for handelsforbindelserne mellem tyske købmænd ind-
byrdes; selvom gensidigheden ikke længere var det bærende princip i
den forstand, at den netop repræsenterede lønnen, vilde dog tyske køb-
mænd i forskellige byer ofte vedblive at staa i gensidig forbindelse.
Imidlertid maa man her erindre Biisch’s ord om, at strengt taget gives
der kun een handel, nemlig egenhandelen. ,Enhver given kommission
forudsætter, at en mand, hvem han end er og hvor han end lever, for
sin egen regning foretager en handelsforretning og i denne sin egen-
handel benytter en andens tjeneste"!, Hvis derfor tyske købmænd
alene havde modtaget kommissioner fra andre tyske købmænd, maatte
1 Bosch Darstellung I, 8 9.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
