Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 1. Almindelig historisk Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kommissionshandel i schlesisk linned. 377
søge de store aarsmarkeder i Breslau, Prag, Leipzig, Wien, Frankfurt
a/O, .Brinn og alle byer i arvelandene, men de maatte ikke drive handel
til det tyske rige, Schweiz eller Italien, end mindre til Hamburg, Hol-
land og England; thi kun oplærte købmænd maatte handle ,al grosso
oder als factorenf — man ser, at disse betegnelser er enstydige ud-
tryk!. En betænkning, afgivet af tre fremragende schlesiske købmænd
1746 14. septbr., viser endnu skarpere kommissionshandelen som her-
skende, saa godt som eneste form: de schlesiske købmænd holdt selv
kun smaa lagre og var alene kommissionærer for udlændinge; for deres
regning gjorde de indkøb, den udenlandske kommittent bar al risiko.
Kommittenterne foreskrev ikke blot den bestemte varesort og kvanti-
teten, men endogsaa den fremgangsmaade, der var at følge ved appre-
teringen, pakningen og forsendelsen, og det saa nøje, at den schlesiske
kommissionær hverken med hensyn hertil eller med hensyn til spedi-
tionsrute og leveringstid turde gøre den ringeste forandring af frygt for
at blive unddraget ordrer i fremtiden? — en skildring, der ganske stem-
mer med Leipzigerkøbmanden Eckardts omtrent samtidige ytringer.
Indtil midten af det 18. aarh. var det købmændene i de førnævnte
fire schlesiske byer: Hirschberg, Landeshut, Greiffenberg og Schmiede-
berg, der var de ledende indenfor linnedhandelen i Schlesien selv; ved
deres kommissionshandel erhvervede de sig efterhaanden en vis formue,
og i 1740 var der i de fire byer ikke mindre end 110 linned- og garn-
købmænd, der regnedes for velhavende. Da Friedrich den store straks
efter erobringen af Schlesien med saa stor iver søgte at sætte sig ind i
sin nye provins forhold, var det ogsaa hos købmænd i disse fire byer,
han søgte oplysning og raad?, Men fra denne tid af blev det mere og
mere Breslau, der blev det egentlige centrum ogsaa for den schlesiske
linnedhandel. Det var til dels blot en følge af den nye speditionsrute;
før dens aabning havde de fire byer naturligt graviteret mod det store
tyske centrum, Leipzig; naar flodvejen benyttedes, var det naturligt, at
forsendelsen af det schlesiske linned udgik fra Breslau. Som Berlin fik
forøget betydning som handelsstad ved at blive en speditionsplads paa
vejen fra Breslau til Hamburg", saaledes blev ogsaa Breslau nu først
selve den egentlige schlesiske handels hovedplads.
349. Breslaus udvikling i denne henseende forstaas bedst, naar
man forfølger det endnu bestaaende Breslauerhus Moriz-Eichborns historie.
Det blev stiftet i aaret 1728 og drev i de første aartier væsentligst spe-
ditions- og kommissionsforretning i linned og garn; hertil knyttedes dog
ogsaa snart bankforretninger, der stod i naturligt sammenhæng med
husets varehandel. Dels herved, dels ved en i 50erne meget omfangs-
rig garnhandel, der endog synes at være fortsat endnu nogen tid efter
eksportforbudet af 1759 3. aug., vandt det en efter schlesiske forhold
betydelig kapital. Linnedeksportens kraftige tiltagen i tiden 1740—1756
oversteg, som det synes, bjergbykøbmændenes finansielle kræfter, hvor
1? Zimmermann 42.
2 Zimmermann 95—96.
3 Zimmermann 63, 75, 77.
S Heller 36—37.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
