Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 2. Den tyske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ordenens handelsknægt. 393
lige Hansekøbmand kunde nøjes med een eller et ringe antal knægte
og i øvrigt søgte at skaffe sig saa mange frie forbindelser som muligt,
benyttede ordenen kun i ringe omfang ganske selvstændige købmænds
hjælp; langt den største del af sine forretninger udførte den ved hjælp
af den store stab af handelsknægte, som den uddannede i sin tjeneste.
De fleste af de unge mænd, der opnaaede at blive handelsmedhjælpere hos
ordenen, stammede fra ordenslandet selv. Stillingen som handelsknægt hos ordenen
var ganske som hos enhver anden købmand: der gaves en fast løn, der, naar den
unge mand udsendtes paa handelsrejse, erstattedes ved kostpenge’. Arbejdet var
ganske det samme: først det rent underordnede at ledsage og beskytte de afsendte
varer og at aflevere dem til købere eller kommissionærer, men dernæst ogsaa at
træffe dispositioner for ordenens regning, sjeldnere vel ved at sælge varer for
ordenen, men meget ofte ved at gøre indkøb og modtage eller give betalinger”,
Som hos den private købmand fandt ogsaa hos ordenen med hensyn til disse
handelsrejser en vis specialisering sted; de ganske faste rejser, der hvert aar nød-
vendigt maatte foretages, betroedes gerne til samme handelsknægt, der naturligvis
derved erhvervede sig stort kendskab til vedkommende markeder.
Ved siden af dette rene tjenesteforhold traadte ogsaa ordenens handelsknægt
i friere forhold til den. Det var lige saa lidt ham som den private købmands knægt
forment at drive handel for egen regning; man finder, at storschæfren afkøber sin
knægt varer, som denne medfører for egen regning foruden dem, han medbringer
for ordenens. Ogsaa ordenen stod ganske som den private købmand tillige i
societetsforhold med sine tjenestekommissionærer; i storschæfrenes regnskaber fra
den første snes aar af det 15. aarh. fAlnder man gentagne gange lister optagne over
disse societeter?; som regel angives det, at ordenen indskyder den halve kapital,
knægten den anden halvdel, i enkelte tilfælde er forholdet %/s og " Undertiden
betyder dette vel nok, at begge parter ogsaa i virkeligheden bjorde et saadant
kapitalindskud, men ofte var det hele formodentlig kun en form; i virkeligheden
var det ordenen, der indskød den hele kapital, som saa ved opløsningen skulde
tilbagebetales, medens den opnaaede gevinst deltes. Det synes, som om et saadant
societetsforhold oprettedes straks, naar en mand antoges som ordenens knægt, og
altsaa var et fast led af hans forhold til den, ligesom det ophørte, hvis han traadte
ud af dens tjeneste; for ordenen var det i mange tilfælde en lidet lukrativ forretning",
og risikoen blev ikke ringere netop derved, at societetsforholdet vistnok ligefrem
opfattedes som en slags retmæssig løntillæg for handelsknægten.
364. Med samme ret som tidligere i dette arbejde kan man da
ogsaa betegne en del af ordensknægtens virksomhed som en tjeneste-
kommissionshandel; den væsentligste del af ordenens kommissionsforret-
ninger udførtes dog naturligvis for den som for den private købmand af
liggerne. For tiden umiddelbart efter begyndelsen af det 15. aarh. kan
man bestemt paavise, at ordenen har haft sine liggere overalt paa de
for den vigtigste handelspladser?; storschæferiet Marienburg havde saa-
ledes liggere i Danzig, Thorn, Elbing og Reval, i Flandern, Skotland og
vistnok i England; storschæferiet Kånigsberg sikkert i Danzig, Thorn,
Elbing, Brigge, Libeck og i Lifland. I den almindelige hanseatiske
handel var netop overgangen fra stillingen som købmandsknægt til stil-
lingen som ligger principielt af stor betydning; dermed kan den unge
1 Sattler 458%, 493%,
2 Sattler indl. 9.
3 Sattler 11—12, 54, 61, 65, 66; 264—65, 279, 291—972.
4 Saaledes bemærkes 1404: Nota dys nochgescrebene hatte bruder Heynrich von Alen gerechent
bruder Johan Tirgard und dys is alles ungewisse scholt, wend her ny keynen gesehen hot, noch ny
pfenning dovon empfangen hat. Primo myt Heynrich von Lubig, dem hatte her getan 60 mk. yn wedirlege,
do solde her als vil ken han etc. Sattler 11—12.
5 Sattler indl. 12, 20—21.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
