- Project Runeberg -  Studier i engelsk og tysk Handels Historie /
402

(1907) [MARC] Author: Erik Arup - Tema: Business and Economy
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 2. Den tyske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

402 Ill. kap. I. Den tyske kommissionshandels form.

skelighed var den at føre bevis for stedfortrædelsesforholdets eksistens,
hvor dette benægtedes, og ogsaa her greb man til ganske samme middel
mod den usikkerhed, der derved indførtes i handelslivet; den i fuld-
magten givne forhaandserklæring om stedfortrædelsesforholdet skulde her
som indenfor det engelske handelsliv afværge usikkerheden. Derfor
finder man ogsaa her eksempler paa fuldmagtens anvendelse i det al-
mindelige praktiske handelsliv; af et brev fra 1437 23. aug. fremgaar
det, at det store Ravensburgerselskab undertiden vilde medgive sine
faktorer fuldmagt’, og en saadan fuldmagt fra Fuggerne til en faktor af
1502 12. maj er bevaret; den er holdt i meget vide og almindelige
udtryk”, Ved de sydtyske handelsselskabers hurtige sammenbrud blev
imidlertid de spørgsmaal, som forretningsafslutningen med direkte virk-
ning maatte fremkalde, uden fremtrædende betydning for tysk handelsliv.

373. Thi som allerede fremhævet gik den almindelige udvikling,
den der blev bestemmende for den tyske kommissionshandels form, i en
ganske anden retning end i disse to enestaaende tilfælde. At give en
nogenlunde tilfredsstillende skildring af denne almindelige udvikling er
imidlertid forbundet med store vanskeligheder. Kilderne dertil er kun
faa, eller rettere, de kilder, der vilde give de bedste oplysninger, ligger
endnu for størstedelen skjulte 1 arkiverne. En tilfredsstillende skildring
af den tyske kommissionshandels indre udvikling maatte bygges op paa
en række specialundersøgelser af, hvad der er bevaret rundt om i de
tyske byarkiver; fremfor alt maa størst udbytte for den senere som for
den ældste tid ventes af de ikke faa bevarede købmandsregnskabsbøger
eller korrespondancer. At foretage saadanne efterforskninger i større
omfang har oversteget min tid og evne; kun for det 16. aarh.s vedkom-
mende har jeg kunnet foretage et par specialundersøgelser; iøvrigt tør
jeg kun haabe, at kendsgerninger, der i og for sig allerede er bekendte,
her stilles i en noget anden belysning.

Er det saaledes for Tysklands vedkommende vanskeligere end for
Englands, hvor man dog kan finde samlet et saa stort og oplysende
materiale, som Levantkompagniets arkiv frembyder, at vinde fuld klarhed
over kommissionshandelens praktiske form til de forskellige tider, saa
fremtræder derimod de tyske retsregler om kommissionshandelen med
den større fasthed og afgrænsning, som deres bestemte formulering i
den tyske handelslovbog af 1861 har givet dem. Bag denne lovfæstelse
ligger en retsudvikling, der i sin karakter og sit forløb er meget forskellig
fra den tilsvarende engelske. Thi medens den engelske retsudvikling
bæres af dommeren, og der derved er givet praksis lettere adgang til
at øve indflydelse paa retsreglernes udformning, saa snart den blot kan
komme til orde, er det i Tyskland væsentlig den egentlige retsvidenskab,
der gennem lovgivning er retsudviklingens bærer, og retsvidenskabens
hele stilling er atter blevet bestemt ved receptionen af Romerretten.
Denne var egentlig allerede fuldbyrdet, da den tyske retsvidenskab
begyndte at rette sin opmærksomhed paa dette omraade af handelsretten ;

1 Schulte HI nr. 368,
Z Schulte II nr. 1860,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:09:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arupstud/0418.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free