Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 2. Den tyske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
412 III kap. II. Den tyske kommissionshandels form.
den var oprindelig kun en nødhjælp for proprehandelen, og den holdt
sig, i alt fald indtil det 16. aarh., væsentlig til de mindre byer, hvis
forbindelser med de store handelspladser mest beroede paa, at de op-
søgtes af købmænd derfra, og hvis varebestand ikke var af en saadan
betydning, at den kunde gøre gensidigheden fyldest. Den gensidige
ulønnede kommissionshandel var som handelsform udtryk for den store
mellemhandels ligevægt, ved den forbandtes de lige betydende store
markeder, ved værtskommissionen knyttedes til dem de smaa markeder,
der væsentligst blot var aftagende.
Da derfor værterne som kommissionærer oftest saa sig afskaarne
fra at udnytte gensidigheden, var det klart, at de paa anden maade
maatte have vederlag for deres arbejde. Det var det, de fik ved deres
ret til at tilvende sig selv den eventuelle avance ud over den fastsatte
afregningspris. Saaledes ser man ogsaa her det særlige vederlag dukke
op, hvor gensidigheden ikke lod sig praktisk udnytte. Omend ikke
forudsat var den dog ikke helt udelukket; Ditlev Enbeck kan vel
næsten kun remittere rede penge til Henning Berendes, dog sender
han de 6 heste til ham, for at han skal sælge dem for hans regning
og kreditere ham for beløbet. Allerede i dette tilfælde benytter han
paa sin side Henning Berendes som kommissionær i Libeck; end mere
har hans forsendelse af det svenske lærred, der er holdt uden for
afregningen, karakter af et forsøg paa at skabe en gensidig forretnings-
forbindelse... Men det maa sikkert antages, at Ditlev Enbeck som kom-
mittent var villig til at indrømme Henning Berendes samme fordele,
som denne indrømmede ham, nemlig ret til den mulige avance ud over
den fastsatte pris, at altsaa ogsaa Henning Berendes udførelse af kom-
missionsforretninger for Ditlev Enbeck fandt sted i værtskommissionens
form.
384. I det hele taget er det let forstaaeligt, at værtskommissionen,
engang opstaaet og løsnet fra sin umiddelbare forbindelse med værts-
holdet, maatte vinde ikke ringe udbredelse som særlig handelsform.
Den ophævede paa en praktisk maade mange vanskeligheder, der klæ-
bede ved den gensidige, ulønnede kommissionshandel; den stillede hver
købmand som kommittent friere, den sikrede kommittenten broderparten
af avancen og gjorde dog kommissionæren direkte interesseret i forret-
ningens økonomiske resultat, navnlig umuliggjorde den enhver ellers saa
nærliggende tvivl om afregningens rigtighed. Formodentlig fandt den
derfor i det 16. aarh., da handelens veje forandredes, og de gamle faste
forbindelser løsnedes, netop som fri handelsform større udbredelse. Selve
Ditlev Enbecks regnskabsbog indeholder til en vis grad vidnesbyrd
herom. Thi vel er Ditlev Enbeck en type paa en købmandsvært, for-
saavidt som hans værtshold har en stor økonomisk betydning for ham
og direkte skaber ham handelsforretninger, og vel ses i denne ene
forretningsforbindelse med Henning Berendes meget klart værtskommis-
sionens sammenhæng med værtsholdet, men iøvrigt er Ditlev Enbecks
handelsvirksomhed ikke fuldstændigt, end ikke i særlig høj grad af-
hængig af hans værtshold, den er tværtimod saa omfattende og mang-
foldig, at næsten alle datidens handelsformer kommer til syne i hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
