Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 2. Den tyske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Værtskommissionen. 415
ejendomsret og risiko, vilde de gøre deres bedste for at faa den af-
hændet.
387. Værtskommissionens stærkere udbredelse var det nøjagtige
udtryk for disse noget forandrede forhold. Ved den bragtes handelen
for fremmed regning saa nær op til egenhandelen som overhovedet
muligt; fra det øjeblik af, kommissionæren havde solgt varen, var det
praktisk talt, som om han selv havde købt det solgte parti af kommit-
tenten til den af denne fastsatte pris; og særlig var dette tilfældet, hvor
kommittenten tillige havde angivet en termin, til hvilken han ønskede
betaling. Ogsaa kommissionærens ret til at tilegne sig gevinsten ud-
over den limiterede pris gav værtskommissionen et stærkt skær af egen-
handel. Paa dette punkt viser værtskommissionen sin sammenhæng
med den ældre form, samtidig med at den peger frem mod de kom-
mende tider. Thi ligesaavel som værtskommissionsformen ikke hindrede
gensidigheden, ligesaavel var den formelt ulønnet. For selve sit arbejde
havde kommissionæren intet krav paa vederlag; solgte han netop til den
fastsatte pris — og det var, som vi har set, oftest tilfældet — fik han
selv intet for sit arbejde. Men han havde dog muligheden for ved selve
sin kommissionærvirksomhed at opnaa økonomisk fordel, oftest kunde
han have 2 å 5 %o, undertiden langt mere; og denne mulighed var til-
strækkelig til at gøre det ønskeligt for ham at modtage saa mange
kommissioner som muligt, uanset hans evne til at udnytte gensidigheden.
Derved var der for kommittenten anvist et middel til at skaffe sig tal-
rige forbindelser; da han selv fastsatte prisen, laa det til dels i hans
haand, hvor stor mulighed for gevinst han vilde indrømme kommissio-
næren; men det vigtigste var, at den faste pris umuliggjorde enhver
tvivl om afregningens rigtighed.
Forsaavidt var denne form mere tilfredsstillende for begge parter
end den ældre, men for kommittenten var der dog den ulæmpe for-
bundet dermed, at han, der dog havde risikoen, ikke kunde drage den
fulde fordel af salgsmarkedets øjeblikkelige gunstige tilstand; han havde
i forvejen at bestemme, hvor lille en avance han vilde være tilfreds
med, og skulde saa rolig se paa, at al avance derudover, selv en meget
stor, som maaske kunde opnaas, gik i kommissionærens lomme; det var
den pris, han havde at betale for den større sikkerhed. At den under-
tiden kunde synes ham for dyrekøbt, er naturligt; og naar man mindes
Ditlev Enbecks kolossale avance paa Henning Berendes salt, kan det
ikke undre at finde” følgende indførsel: item noch hebbe ik fan em
(Reymer Sandow) entfanghen 2 last soltes, de entfenck ik for pinxsten
vnde solde em dat solt betalen alse it ghulde vp sunte Johannes dach.
I stedet for selv at fastsætte en pris, har kommittenten her betinget sig
den pris, der kunde opnaas midt i juni, d. v. s. den tid, da saltprisen i
Malmø vel plejede at staa saa nogenlunde højst, før de store tilførsler til
Skaanefiskerierne bragte den til at falde. Det var et forsøg fra kom-
mittentens side paa at holde kommissionærens gevinst indenfor rimelige
grænser, og dette ønske maatte særlig opstaa hos en kommittent, der
alene fik remisser i rede penge, saa at han ikke havde noget haab om
gevinst paa sin side ved at faa remitteret varer i værtskommission. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
