Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 2. Den tyske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
422 Ill. kap. I. Den tyske kommissionshandels form.
lykkes ved et nøjere studium at naa til en mere nøjagtig opfattelse og
en noget dybere forstaaelse.
Det, der i denne henseende giver disse regnskabsbøger deres store
værdi, er, at Matthias Hoep selv i sit trediveaarige forretningsliv
kom til at staa, man kan sige i alle de forhold, der i datiden var mulige,
til sine forretningsforbindelser. Han begyndte, som saa mange hansea-
tiske købmænd var begyndt i de forløbne aarhundreder, som ligger; fra
aaret 1563 til i alt fald slutn. af aaret 1570 var han bosat i London
og besørgede i den tid køb og salg for hamburgske og vel ogsaa andre
tyske købmænd og for andre faktorer i Antwerpen og Amsterdam, for-
uden at han, som det stedse havde været sædvane for de hanseatiske
faktorer i udlandet, drev handel for egen regning. Derefter rejste han
— som det ogsaa almindeligt var tilfældet — hjem til Hamburg og drev
i løbet af 70erne dær forretning som købmand, men fra 1578—79 ind-
træder der for ham en ny forandring, idet han fra nu af træder i stedse
stærkere forbindelse med engelske købmænd.
Utvivlsomt med rette ser Ehrenberg heri en typisk udvikling; der
er al rimelig grund til at antage, at som det gik Hoep, saaledes gik
det en stor mængde andre Hamburgerkøbmænd. Grunden hertil var,
at selvom den engelske stapel i Hamburg atter ophævedes i 1578,
selvom Englænderne i de følgende tredive aar lod, som om de ikke var
saa meget ivrige efter at vende tilbage til Hamburg igen, selvom der
fra Hanseaternes og senere endogsaa fra selve kejserens side lagdes
deres tilbagevenden og i det hele taget deres ophold paa tysk grund
alle mulige hindringer i vejen, saa fulgte dog handelen sine egne veje.
Og det var nu engang saa, at Hamburg ved sine fortrinlige forbindelser
med det indre Tyskland, med Magdeburg og Leipzig, var den tyske
handelsby, hvortil de engelske købmænd med størst fordel kunde søge
med deres tøjer. At stapelen ophævedes, betød derfor ikke, at nu kom
Englænderne ikke mere til Hamburg, tværtimod, de kom aar for aar i
stedse stigende tal; men de kom ganske vist som regel kun paa kortere
besøg. Netop dette gjorde det imidlertid nødvendigt for dem at knytte
faste forretningsforbindelser med hamburgske købmænd; de maatte have
et sted, hvor de kunde tage ind, naar de kom til byen, de maatte have
en hamburgsk købmand, der kunde besørge deres forretninger for dem,
naar de ikke selv var tilstede — og vel ogsaa selv i saa tilfælde. Og
1 forstærket grad blev dette tilfældet, efterat stapelen var henlagt til
Stade i 1587; man tør nok sige, at Stade i det hele taget kun var et
paaskud for Hamburg, og som man kan konstatere, at hovedmassen af
de engelske tøjer, der importeredes.til Stade, atter gik videre til Ham-
burg, saaledes blev det ogsaa for de engelske købmænd sædvane at
lægge vejen til Stade om ad Hamburg, hvor dog en saa væsentlig del
af deres forretninger udførtes. Men des mere nødvendigt blev det da
for dem at kunne benytte hamburgske købmænd som kommissionærer.
395. Saaledes gaar det da til, at ved siden af, at Hoep fortsætter,
om end maaske i stedse svagere omfang, sin og hele den hamburgske
handelsverdens nedarvede forretningsgang, kommer han i stedse højere
grad til at optræde som og drive forretning som ,vært" for de engelske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
