Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 2. Den tyske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hamburgs stadsret af 1603. 443
tilstrækkeligt stort kendskab til Romerretten hos stadsrettens udarbejdere,
af hvilke da ogsaa de fem var licentiater og de to doctores. Et lidt
nøjere studium af stadsrettens enkelte bestemmelser paa baggrund af et
dybere kendskab til Hamburgs handelsliv i disse aar vil dog utvivlsomt
gøre det indlysende, at man i det mindste for dette afsmits vedkom-
mende virkelig kan paavise, at rent praktiske kommercielle aarsager
bestemte ikke blot receptionen, men i det hele taget indholdet af Ham-
burgerstadsrettens afsnit om kommissionshandel ".
420. Man maa erindre, at ved kommissionens overvejelser maa
paa dette punkt hensynet til Englænderne have spillet en afgørende
rolle.
Det store spørgsmaal i den hamburgske handelspolitik i disse aar var, om
byen paany skulde søge at faa merchant adventurers til at vende tilbage eller
ej. Forbitrelsen over det raske kup, hvorved Stade i 1587 fik dem til at henlægge
deres stapel dertil, havde bragt Hamburg til, skønt stadig mistænkt af de andre
byer, at slutte sig til den af Låbeck indledede fjendtlige politik mod Englænderne.
Men den var ynkeligt slaaet fejl, fra 1601 kom de engelske skibe atter til Stade,
22. apr. tillod Hamburg atter tilførsel af engelske tøjer fra Stade, og den fik øje-
blikkelig et stort omfang. | foraaret 1603 kom det ved et møde i Bremen til et
heftigt sammenstød mellem Hamburg og de andre Hansebyer, idet disse atter,
omend i tilsløret form, beskyldte Hamburgerne for hemmeligt at søge forbindelse
med Englænderne; een af de hamburgske afsendinge var licentiaten Sebastian
v. Bargen, der lige fra mødet rejste hjem for at deltage i stadsrettens udarbejdelse.
Om Englænderne vilde vende tilbage til Hamburg, syntes mere end tvivlsomt;
men det hamburgske raad kunde ikke være uvidende om, i hvor stort omfang
hamburgske købmænd nu i mere end tyve aar havde haft kommissionsforretninger
at udføre for dem, det maatte vide, at denne bevægelse navnlig havde faaet betyd-
ning, siden Stade var blevet stapelplads, og at dens betydning vilde forøges, netop
hvis Englænderne blev dær; vendte de tilbage, vilde det altid være heldigt at
bevare saa meget som muligt af de engelske kommissioner for Hamburgerkøbman-
den. Det maatte ogsaa være velbekendt i det hamburgske forretningsliv, at den
engelske kommittent opfattede kommissionærens stilling paa en væsentlig anden
maade end den hidtil tilvante, at han forlangte punktligere opfyldelse af instruk-
tionen og ikke indrømmede kommissionæren saa stor handlefrihed. Paa den anden
side kunde Hamburgerkøbmanden som kommissionær ogsaa tiltrænge en vis
beskyttelse mod indskrænkninger, der syntes for nærgaaende, eller mod, at visse
større forpligtelser, der havde været naturlige i ældre tid, nu uden videre over-
førtes Overgangstiden var i det hele næppe ganske let for den hamburgske køb-
mandsstand; opgaven var at finde en ordning, der paa een gang ydede den beskyt-
telse og samtidig viste den ærlige vilje til at forstaa og imødekomme det engelske
standpunkt.
Det er fristende af en engelsk udtalelse af 1604 om, at det ham-
burgske raad og byens fornemste indbyggere utvivlsomt vilde modtage
den engelske købmand godt, hvad der jo ogsaa stemmede med deres
egen fordel, at slutte, at netop formuleringen af det for Englænderne
vigtigste afsnit i stadsretten af 1603 havde haft den forønskede virkning.
421. Først og fremmest gjaldt det om at indskærpe de hamburgske
kommissionærer deres pligter i dette deres forandrede forhold til kom-
mittenten, og hertil var unægtelig de romerretlige mandatsregler ,durch-
1 v. Below selv er saa langt fra at benægte praktiske aarsager til receptionen, at han udtrykkelig
bemærker: Natiårlich bestreiten wir gar nicht, dasz im Verlauf der Rezeptionsgeschichte das Studium des
Råmischen Rechts auch direkt durch ein starkes praktisches Bedirfnis befårdert worden ist. Es machte
sich geltend, als die Rezeption weiter vordrang, und besonders als sie ihrer Vollendung entgegenging.
I. c. 122.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
