Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 2. Den tyske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Udviklingen i det 17. aarh. 451
428. Paa overgangen fra det 16. til det 17. aarh. og i den nær-
mest følgende tid blev det da af den største betydning for særdeles
mange tyske købmænd at faa overdraget kommissionsforretninger af
fremmede købmænd, og derved sondrede de sig særligt ud som køb-
mænd, hvis væsentligste erhverv netop var udførelse af andres forret-
ninger. Men 1 forholdet til de fremmede var dengang den tyske køb-
mand gennemgaaende kapitalmæssigt og forretningsmæssigt saa ganske
den svagere part, og tilmed var det sikkert i den første tid netop den
kapitalsvagere del af den tyske købmandsstand, der specialiserede sig
som kommissionærer, særlig stræbte at give den del af deres forretning,
der bestod i udførelse af kommissionsforretninger, der var uafhængige
af deres egenhandel, et saa stort omfang som muligt. Endda havde de
1 disse bestræbelser at konkurrere med de fremmedes egne faktorer,
der i denne tid trængte sig ind overalt. De kapitalkraftigere tyske køb-
mænd fortsatte derimod snarest ad de gamle veje, fortsatte deres egen-
handel og den kommissionshandel, som gensidigheden affødte, blot her
med tilføjelse af provisionen. Heri indtraadte der dog vistnok allerede
ved trediveaarskrigen nogen ændring; hvor meget denne krig end lam-
mede tysk handel, medførte den dog visse fordele; de fremmede faktorer
forsvandt ialtfald mange steder, og derved slap de tyske kommissionærer
fri for en mægtig konkurrence, samtidig med at deres kreds stadig ud-
videdes. Selve disse kommissionshuse arbejdede sig op til at drive
deres forretning med større kapital, og blev ialtfald i forholdet til tyske
kommittenter ofte de kapitaloverlegne; dette virkede atter tilbage paa
deres forhold til de fremmede kommittenter.
Derved skiftede den stadig fortsatte gennemdrøftelse af kommissions-
forholdet karakter. Det 17. aarh.s første halvdel er den tid, hvor den
tyske kommissionær er mest afhængig af kommittenten, den tid, der er
mest optaget af at hævde dennes ret. I den følgende tid ses spørgs-
maalet mere fra kommissionærens standpunkt, der spørges mere om,
hvad da hans ret er, bevægelsen gaar henimod at hævde og paa enkelte
punkter bestemtere fastslaa denne hans ret; og som den første bevæ-
gelse havde ført til en lovfæstelse i Hamburgerstadsretten, saaledes fører
ogsaa denne senere bevægelse til en lovfæstelse. Ogsaa denne lov-
fæstelse er udtryk for et rent praktisk krav fra kommissionshandelens
side og upaavirket af nogen theori. Thi i disse som i de tidligere aar-
hundreder bevarede kommissionshandelen sin karakter eller modtog den
sine ændringer, uden at der opstod nogen trang til en videregaaende
lovfæstelse af dens indhold. Men nogle enkelte spørgsmaal fremtraadte
under handelens videre udvikling stedse hyppigere og under saa vanske-
lige forhold, at den løsning af dem, som handelslivets sikkerhed for-
langte, kun kunde opnaas ad lovgivningens vej. Kommissionærens ret
overfor kommittenten kunde i ret stor udstrækning hævdes alene ved,
at der fæstnede sig usancer derom; ad denne vej fritoges han mange
steder for del credere uden særlig overenskomst og for muligheden af at
finde sin udførelse af kommissionen kun delvis accepteret. Men usancen
alene slog i længden ikke til, naar det gjaldt at hævde kommissionærens
almindelige krav paa kommittenten; hans krav paa skadesløsholdelse for
29"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
