Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 2. Den tyske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kommissionærens forskud ved tratter. 457
for en del af fakturabeløbet; tidsfristen vilde ikke mere blive bestemt
ved tidsrummet mellem messerne, men fastsættes ved aftale eller usance-
mæssigt, med en tendens til stadig at afkortes. Og endelig vilde denne
sædvane fra messepladserne overføres til andre tyske handelspladser
eller opstaa dær selvstændigt og langsommere 1 tilknytning til lignende
værtskommissionsforbindelser.
Men under denne udvikling, hvor tratten utvivlsomt meget snart
kom til kun for den mindste del af sit beløb at repræsentere et virkeligt
tilgodehavende, men derimod ofte et betydeligt forskud, maatte det blive
paatrængende nødvendigt for kommissionæren at skaffe sig en ganske
særlig sikkerhed i de konsignerede varer, fremfor alt i tilfælde af kom-
mittentens konkurs.
434. I overensstemmelse med den her antagne udvikling finder
man en saadan særlig ret for kommissionæren først anerkendt paa de
to store tyske messepladser, først i Frankfurt a/M., hvor vekselomsæt-
ningen i det hele taget var livligst, fordi denne by tillige var det største
tyske pengemarked. Saaledes indeholder denne bys vekselordning af
1666 en bestemmelse ($ 20), der lyder, at ligesom den, der har mod-
taget varer i salgskommission for en anden, for hvem han desuden har
maattet betale veksler og ellers gøre udlæg, har ret og magt til at
skaffe sig sine forskud betalt i de modtagne varer, saaledes skal han
heller ikke i tilfælde af fallit eller varernes arrest være pligtig til at
udlevere mere end, hvad der bliver tilbage, efter at han selv har faaet
sine forskud dækkede. Som man ser, drejer det sig ogsaa ved denne
bestemmelse forsaavidt kun om den lovmæssige stadfæstelse af kom-
missionærens kompensationsret, der blot bestemt udvides til ogsaa at
gælde i konkurstilfælde. Hvad vekselordningen indeholder, er da ikke
en ny regel, men stadfæstelse og bestemtere regulering af en allerede
bestaaende handelssædvane; skønt man ikke kender meget til dens til-
blivelseshistorie, er der derfor formentlig ikke megen grund til at søge
fjernere kilder til den i italiensk eller hollandsk ret, selv paaberaaber
den sig udtrykkelig stylus mercantilis.
Denne vekselordning blev derimod utvivlsomt et forbillede for andre
tyske vekselordninger; thi næsten overalt trængte i den følgende tid
bestemmelsen om kommissionærens kompensationsret med hensyn til det
ydede forskud, derunder ogsaa betalte tratter, igennem. Ganke kort tid
efter, at Frankfurt saaledes havde givet eksemplet, indsaa man ogsaa
1 Leipzig hensigtsmæssigheden af at faa denne ret bestemtere aner-
kendt. Initiativet dertil toges forsaavidt af Leipzigs raad, som dette
1 anledning af en betænkning, kurfyrsten havde anmodet det om, be-
nyttede lejligheden til 1668 5. febr. at foreslaa denne bl. a. at for-
ordne, at forskud paa kommissionsvarer maatte blive betalt forud for
andre kreditorer. Denne anmodning opfyldtes ved decisivbefalingen af
1669 4. septbr.”, der udtaler, at med hensyn til de varer, der gives
1 kommission, skal der i Leipzig gælde samme regel, som den, der
1 Siegel I, 385.
2? Hasse 184. Siegel 1, 64 -65.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
