Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Den tyske Kommissionshandel - 2. Den tyske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udviklingen af de derom fæstnede Retsregler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kommissionærens overlegenhed. 471
derfor i enhver henseende frit kunde disponere over dem. Men trods alt dette
glemmer han ikke sin stilling som kommissionær, overfor kaffemægleren foregiver
han udtrykkelig en modtagen ordre. Det vil vistnok være vanskeligt at finde en
tilfredsstillende juridisk konstruktion af de forretninger, Parish 24. marts afsluttede.
Handlede han, tvungen af omstændighederne, vel vidende, at hans betalingsstands-
ning yderligere vilde forværre Liverpoolkommittenternes stilling, uden mandat, som
negotiorum gestor, i forventning om senere anerkendelse af de forretninger, han
havde afsluttet? Det vilde maaske kunne siges, hvis de varer, han solgte, alene
var for de Liverpoolfirmaers regning, men i betragtning af, at Parish” accepter langt
fra alle kan antages at skrive sig fra disse forretningsforbindelser, at ’/4 mill. af de
accepter, der skrev sig blot fra forbindelsen med det ene af disse huse, var
udækkede, sammenholdt med bortsælgningen af saa stor en del af lagret, er det
næppe sandsynligt. Parish sondrer overhovedet slet ikke mellem varer for Liverpool-
firmaernes regning og varer for andre kommittenters. saa lidt som han angiver,
hvor stor en del af lageret der virkelig tilhørte ham selv; han disponerer derover
under et. Mente Parish da maaske at have selvindtraadt til markedsprisen, for
derpaa for egen regning at sælge kaffen "4 % under markedsprisen? Men man
vil vistnok ogsaa kunne spare sig alle forklaringsforsøg; deraf, at Parish ansaa sig for
forpligtet til saa hurtigt som muligt ved tilbagekøb at bringe sit lager op paa ganske
samme højde, kan vistnok sluttes, at han overhovedet ikke til sine store bekym-
ringer føjede juridiske betragtninger af nogen art, men mente at have ret til for en
dag at tiltage sig en absolut myndighed, naar blot alt saa hurtigt som muligt
bragtes i samme stand igen. Under de vanskeligste forhold og — det maa vel
erindres — paa grundlag af en omhyggelig opgjort status, der viste en saa fuld-
kommen solvens, at aktiverne alene i rede penge, pladstilgodehavende, veksler og
et til enhver tid realisabelt varelager oversteg passiverne med 1’Y: mill. mk., mente
Parish utvivlsomt ikke blot at redde sig selv men ogsaa overfor sine kommittenter
at handle i højeste forstand som god købmand ved i det afgørende øjeblik at
disponere ganske, som havde han ikke andre at staa til regnskab end sig selv.
Men den hamburgske forretningsverden, der troede ham langt yderligere forpligtet,
end han i virkeligheden var, misbilligede i første øjeblik hans færd, fordi den
unægtelig syntes vanskeligt forenelig med en kommissionærs, end sige en fallents
pligter — og en domstol vilde vel heller næppe have fundet et forsvar fyldest-
gørende.
448. Ikke blot i dette tilfælde vilde en domstols drøftelse have
været af interesse. Naar man, efter at have fulgt kommissionshandelens
egen indre udvikling i praksis, vil søge kort at klargøre sig denne ud-
viklings forhold til retsudviklingen, vilde det i det hele taget for Tysk-
lands som for Englands vedkommende være den bedste og sikreste vej,
om den da var fremkommelig, at gaa til domstolenes afgørelser, fordi
man derved vilde faa fat i selve den faktiske retshaandhævelse. Men
her maa man i stedet for nøjes med de arbejder, der til forskellig tid
søger at give en samlet fremstilling af de retsregler, der ansaas for
gældende. Paa saadanne arbejder er nu den tyske literatur langt rigere
end den engelske; tidligt finder man endogsaa specialbehandlinger af
kommissionshandelens retsregler. Og der er forsaavidt mere grund til
kort at betragte disse tyske arbejder, som de ikke indskrænker sig
til de tilsvarende engelskes mangelfulde kasuistik, men støttende sig til
den nu fuldt reciperede Romerret søger at gennemføre en sammen-
hængende betragtning af kommissionsforholdet. Igennem dem arbejder
da den juridiske theori sig frem til større klarhed. Ogsaa har de for-
mentlig selv til en vis grad udøvet en retsstiftende magt; det har for-
mentlig været uundgaaeligt, at de købmandskollegier, eller i alt fald de
juristfakulteter, der skulde afgive deres parere, at den juridisk] uddannede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
