Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Afsluttende Bemærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Moderne kommissionshandels form. 493
foretrække agenten eller direkte selv etablere udsalg. Overfor deres
kolossale kapital og kredit spiller stedfortræderens egen kapital og kredit
ingen rolle; denne udvikling vil da føre til og have ført til, at netop
de udformninger af kommissionshandelen, der ikke er betingede ved
kommittentens gældsforhold, forsvinder.
472. Tilbage vil der dog blive kredse af mindre kapitalstærke kom-
mittenter, overvejende formentlig ikke-købmænd, landbrugere, mindre fabri-
kanter, ogsaa købmænd paa mindre eller ugunstigt beliggende pladser,
der netop søger den store købmand som kommissionær. Og her vil
det da ses, at det moment, som den tyske handelslov i sin theoretiske
iver lod ude af betragtning, formentlig netop er det, der endnu hævder
kommissionshandelen en plads som handelsform. Thi disse kommittenter
søger kommissionæren, ikke fordi han alene berettiges og forpligtes —
thi distantia loci har for dem ikke større end den samme alene afledede
betydning, som den har for alle andre — men netop fordi han er i
stand til og altid forudsættes at ville yde forskud, saa at de ved at
henvende sig til ham kan være sikre paa straks at faa den største del
af deres i varen bundne kapital stillet til raadighed igen. Derfor sky-
des formentlig netop dette moment stedse stærkere frem i moderne
kommissionshandel; ja, forskudet kan vistnok i købmandskredse, idet-
mindste indenfor visse handelsgrene, siges at blive regnet blandt kom-
missionærens moralske pligter.
Jeg kan til støtte for denne formodning henvise til en sag, som i 1899 blev
paakendt af Sø- og Handelsretten i København, hvis kendelse 1891 stadfæstedes af
Højesteret ’. 1885 13. novbr. afsendte Mohr & Kjær, København, 18 fustager smør
i salgskommission til Clephans & Wienke, Newcastle, hvem de meddelte konsig-
nationen og underrettede om, at de samme dag paa dem havde trukket 6 veksler
til ordre Sophus Berendsen, København, til et beløb af 1399 kr. 03 øre. 14. novbr.
standsede Mohr & Kjær deres betalinger, hvilket 16. novbr. om morgenen med-
deltes i engelske aviser. I et brev af samme dato meddelte Clephans & Wienke
Mohr & Kjær, at de havde modtaget og solgt de 18 fustager, men at tratterne endnu
ikke var blevet dem præsenterede, og at de efter at have set betalingsstandsningen
ikke vilde kunne acceptere dem. Senere indbetalte Clephans & Wienke provenuet
af smørsalget, der oversteg vekslernes beløb, til Mohr & Kjærs konkursbo, i hvil-
ket Sophus Berendsen anmeldte sine fordringer, idet firmaet for de 1399 Kr. 03 øres
vedkommende forlangte forlods og fuldstændig betaling. Ved skiftedecisionen
erklæredes, at det ogsaa med hensyn til denne fordring kun kunde være at betragte
som almindelig kreditor. Det i denne sammenhæng interessante ved denne sag er,
at alle tre firmaer gaar ud fra den forudsætning, at kommittenten med rette og
utvivlsomt kan vente og forlange, at kommissionæren accepterer og betaler de
tratter, der følger med en salgskonsignation fra denne, forudsat naturligvis, at deres
beløb kun udgør en vis del af den konsignerede vares værdi; ja, de er endogsaa
enige om, at dette under regelmæssige forhold er kommissionærens pligt. Naar
Clephans & Wienke i dette specielle tilfælde nægter det, er det alene, fordi Mohr
& Kjærs betalingsstandsning var blevet dem bekendt, inden tratterne var dem fore-
viste til accept, idet de i dette tilfælde efter engelsk ret var uberettigede til at
acceptere vekslerne uden at gøre sig ansvarlige overfor konkursboet. Denne opfat-
telse fik et meget prægnant udtryk i, hvad der anførtes af Sophus Berendsens
sagfører: det var anmelderne bekendt, at fallenterne, samtidig med at de trak veks-
lerne paa Clephans & Wienke, afskibede smør til dette firma, og da firmaet ved
at modtage varerne paadrog sig forpligtelse til at honorere vekslerne, maatte anmel-
derne anse vekslernes indgang for sikker. ,, Naar fallenterne i deres brev af 1885
1 Ugeskrift for Retsvæsen 1890, 815; 1891, 662.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
