Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Titel og indhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
513
1850 antager den tyske handel en ganske anden karakter. 361. Den 391—485
tyske handelslov af 1861.
Andet Afsnit: Den tyske Kommissionshandels Form og dens Forhold til Udvik-
lingen af de derom fæstnede Retsregler .......... 391—485
362. Den tyske handels udvikling langsomt fremadskridende fra
vandrehandel til fast handel. De to tilfælde af koncentration. —
363. Ordenshandelen; handelsknægten. 364. Ordenens ligger. Fast
løn. 365. Liggerens societetshandel. 366. Liggerens egenhandel.
Avancementet indenfor ordenen. 367. Koncentrationens opløsning.
368. Ordenens værter. — 369. De sydtyske handelsselskabers handel.
Faktorens afhængighed og begrænsede handlefrihed. 370. De snævre
forbindelser mellem Sydtyskland og Norditalien muliggør direkte virk-
ninger. 371. Handelsselskabets faktor handler overalt i selskabets
navn. 372. Vanskelighederne for tredjemand søges afhjulpne ved
fuldmagten.
373. Den almindelige udvikling og kilderne dertil; retsudvik-
lingen bestemt ved Romerrettens reception og lovfæstet. 374. Nød-
vendigheden af at vinde overblik over den tyske kommissionshandels
praktiske form i det 16. aarh. — 375. Ditlev Enbeck og hans regn-
skabsbog. 376. Enbeck som vært. 377. Værtsholdets udbredelse og
betydning for det middelalderlige handelsliv; værtskommission. 378.
Enbecks forretningsforbindelse med Henning Berendes, Libeck.
379. Kontokurantopgørelse. 380. Foreligger der her handel for egen
regning eller kommissionshandel? 381. Forretningernes karakter af
kommissionsforretninger, limitoprisen. 382. Værtskommissionærens
ret til at tilegne sig selv ekstraavancen over limito. 383. Værtskom-
missionens udløsning fra værtsholdet; mangel af gensidighed. 384.
Enbecks egenhandel, societetshandel og gensidige kommissionshandel.
385. Enbecks forbindelser med andre Hansekøbmænd. 386. Det
hanseatiske handelssystem i opløsning; kapitalmangel udelukker egen-
handel; 387. derfor vinder værtskommissionen udbredelse ved dens ’
større sikkerhed, der dog undertiden synes kommittenten for dyrt
købt. 388. Karakteristisk for værtskommissionen er selvindtrædelsen
og 389. den eventuelle del credere-hæftelse. – 390. Jakob Schrøders
regnskabsbog. Schrøders kommissionshandel som ligger i Antwer-
pen; 391. hans societets- og egenhandel. 392. Gensidigheden. 393.
Muligvis dog et spor af provisionen. — 394. Matthias Hoeps liv
som købmand; 395. særlig hans forbindelser med engelske købmænd.
396. Hoep som faktor i London 1563—64; 397. 1565—66. 398.
1567—69. Vekslende kreds af kommittenter. 399. Ikke provision for
indkøb, derimod undertiden for salg. 400. Hvad er aarsagen til
denne vaklen? 401. Provisionen er netop da i færd med at trænge
ind i den hanseatiske handel, derfor afhængig af aftaler med hver
kommittent især. 402. Hoeps societetshandel og gensidigheden i
hans fasteste forbindelser. 403. Hoeps egenhandel belyst ved en
liste over varer, han afskiber 1570 juli—novbr. Her ogsaa gensidig-
heden; 404. kun i eet tilfælde provision for indkøb. 405. Hoep
som købmand i Hamburg, særlig hans forbindelse med Hinrik
Klenfelt, Danzig. 406. I denne forbindelse gensidighed og provision,
kommissionærens handlefrihed. 407. Hoeps store tab ved egenhan-
del, hans værtshold for tyske og engelske købmænd. 408. Hoep
som kommissionær for Valentin Palmer. Salærliste; 409. de hertil
svarende forretningers form. 410. Værtskommission, dog kommis-
sionærens ret til ekstraavancen over limito afiøst af salæret. 411.
Hoeps virksomhed som kommissionær for Palmer hviler paa en al-
mindelig ordre og instruktion. 412. Salæret synes at bero paa Pal-
mers forgodtbefindende. 413. Engelske købmænd som gæster hos
33
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
