Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Avrohmche Nattergal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avrohmche Nattergal. 43
for stort Andet end et billedligt Udtryk. Han øn-
skede sig bort fra Livet, men havde endnu ikke
mistet Selvopholdelsesdriften, den instinctmcessige
Kjcerlighed til sig selv som levende Person. En
tilsyneladende Ubetydelighed gjorde Udflaget. Han
saae, medens den skrækkelige Rnnddands gik for
sig, Noget paa Vceggen, noget Fast, ligesom et
Menneske. Det var hans egen gamle Frakke, som
hang der; men ham syntes det med Et, at han
havde Selskab, at noget Menneskeligt var ham
ncer, og han fik et eneste, stort Lwske: at kunne
ncerme sig det. Efter en Tid, der forekom ham
uendelig lang, med Opbydelse af alle Krcester, fik
han gjort et Skridt hen imod Frelsen og greb i
det — saa var det tomt, ikkun Hylstret til et
Menneste, maaskee hans egen Fader. Jgjennem
de skuffede eller ftrcemmede Fingerspidser steg en
Fornemmelse op til Hjernen og suldssrte Van-
videt. Med uforklarlig Hast og Sikkerhed huskede
han, at Pigen nylig havde spcendt nye Snore til
at tprre Tsi paa udenfor Vinduet, og med ligefaa
stor Bestemthed huskede han, at der under Loftet
var et stort Ssm. Iet Nu havde han Snoren
og — var hcengt.
Men ogsaa dennegang havde han gjort mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
