Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
er dette familiesamfunds overhode, og nyder derfor
stor anseelse.
Under dette kvindevælde raadde der en forholdsvis
” fredelig tilstand. Forholdene var smaa og trange,
livsførselen primitiv. De enkelte stammer delte sig men
respekterte gjensidig hinandens omraade.
Blev en stamme angrepet, var mændene forpligtet
til at forsvare, og understøttedes kraftig av kvinderne
hermed.
Inden stammen førte disse siden et strengt
herrevælde og ve den mand, som var for lat og doven i
arbeidet med at bidra til det fælles underhold. Han
blev vist paa dør og enten vendte han tilbake til sin
egen stamme, hvor man neppe tok venlig imot ham,
eller han indtraadte i en anden stamme, hvor man viste
sig mer fordragelige mot ham.
Livingstone fandt til sin store forundring at det
egteskabelige samliv endnu idag har denne karakter. Ved
Sambesi fandt han en negerstamme, Balonda, hvor
kvinderne hadde magten. Lignende forhold bestaar
ogsaa i Vest-Afrika. En tysk skibslæge, som har studert
land og folk i Kamerun skriver:
»Hos et stort antal stammer hviler arveretten paa
maternitetens grund. Faderskabet er likegyldig, søsken
er bare morsbarn. En mand efterlater ikke sine egne
barn arv men sin søster, som er hans nærmeste
blodsfrænde. En av Wayfolkets høvdinger ytret engang:
»Min søster og jeg er sikkert blodsfrænder, ti vi er
av samme mor; min søster og hendes søn er
blodsfrænder, følgelig er hendes søn min arving og blir
efter min død høvding over mit omraade.« »Og Eders
far?« spurte jeg. »Min far? Jeg vet ikke hvad det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
