Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
kapitalist den anden, d. v. s. den større eksproprierer
og opsluker den mindre. Og hører vi paa vort
bourgoisie, saa sker alt dette til «det fælles bedstes»
vel, til «nytte for samfundet».
Napoleonerne «reddet» den 18de brumaire og 2zden
december «samfundet» og «samfundet» lykønsket dem.
Naar samfundet engang i fremtiden redder sig selv,
idet det igjen tar i sine hænder den eiendom, som det
har skapt, saa gjør det da den historisk mest
mindeværdige gjerning. /PFor det handler tkke da, for at
undertrykke den ene til gunst for den anden, men for
at gi alle like eksistensbetingelser og gjøre det mulig
Jor enhver at føre en menneskeværdig tilværelse. Det
vil i moralsk henseende være den mest storslagne
forholdsregel, som samfundet nogensinde har utført.
Under hvilke former den store sociale
ekspropriationsprocess vil fuldbyrdes, er det umulig at
forutsi. Hvem kan vite, hvordan forholdene da vil
være.
I sit fjerde sociale brev til v. Kirchmann sier
Rodbertus: «En avløsning av al jordkapitaleiendom
er zagern chimære, men nationaløkonomisk meget godt
tænkelig. Det vilde ogsaa sikkerlig være den
radtkaleste hjælp for samfundet, som lider ved jord- og
kapitalrentens vekst. Den vilde ogsaa være den
eneste form for ophævelse av jord- og kapitaleiendom,
som selv skke for et øreblik engang vilde avbryte
samfærdselen og den nationale rigdoms veksf» Hvad sier
vore agrarer til denne deres fordums partifælles
anskuelser?
Hvorledes tingene sedvanligvis vil forme sig efter
en slik forholdsregel, kan ikke forutsies. Intet
men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
