Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
309
disse indvendinger, for ikke at gi dem anledning til
at si at man ikke kan svare paa dem. — De paastaar
at faren for overbefolkning i en ikke fjern tid ligger
i loven om den »avtagende jordavkastning«. Vor
dyrkningsjord vil bli »træt av at bære«, stigende avlinger
vil ikke mere kunne ventes, da opdyrkelig jord vil bli
sjeldnere og sjeldnere, skulde faren for mangel paa
næring ved befolkningens videre formering være
umiddelbar. Det er vistnok i dette skrift allerede i
kapitlerne om jordens landbruksmæssige utnyttelse efter
hvad vi tror blit uimotsigelig paavist, hvilke enorme
fremskridt menneskeheten endnu formaar at gjøre med
hensyn til indvinding av nye næringsmængder selv
fra den nuværende jorddriftslæres standpunkt, men vi
vil anføre flere eksempler derpaa. En meget dygtig
stor jordbesidder og en anerkjendt nationaløkonom,
altsaa en mand som i to retninger raker langt høiere
end Malthus, uttalte allerede i 1850, altsaa paa en tid
da agrikulturkemien (jorddyrkningskemien) endnu var
i sin vorden: » Produktiviteten i raaproduktionen, navnlig
av nærmgssfof, vil i fremtiden ikke mere staa tilbake
for produktiviteten i fabrikation og transport. . .. I
vore dager begynder først agrikulturkemien at aapne
landbruket utsigter, som utvilsomt vil lede til mangen
en avvei, men som til slut turde lægge frembringelsen
av næringsstoffet i samfundets magt, likesom det idag
ligger i dets magt at levere en hvilkensomhelst mængde
tøi, naar der bare er en tilstrækkelig mængde uld
forhaanden,«!
Justus v. Liebig, agrikulturkemiens grundlægger, er
av den anskuelse, »at naar menneskelig arbeidskraft og
! Rodbertus, Til belysning av det sociale spørsmaal. 1850.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
