Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2
BERØMMELSEN
av barnesorg ved at se sin levealders største
landsmand, folkets stolthet, byens avgud, revet bort for
evig. Henrik Wergeland blev rykket ut av livet
midt i sin straalende ungdom, og har derfor siden
levet som et udødelig sindbillede paa den hellige
ild som ikke dæmpedes av alderens stænk. Ole
Bull fik leve livet ut, indtil haarmanken laa hvit
om hans skuldrer, men blev ogsaa benaadet av
skjæbnen med den lykke at ha præget ind i folkesjælen
billedet av en olding som forblev ynglingens idealer
tro til det sidste.
Nøiagtig midtveis i tid mellem disse sine to
jevnaldrendes bortgang blev Peter Andreas Munch
indhentet av døden, han i sin modne manddoms
travleste virksomhet. Sittende ved arbeidsbordet
sank han sammen, et offer for sin eneste passion,
utrætteligheten. Og fjernt borte fra fædrelandet, til
hvis ære han i aarevis havde bedraget sig selv for
nattesøvn, blev han lagt til hvile i fremmed jord.
Men da budskapet om det pludselige dødsfald
naadde hjem, følte alt folket i samme nu, at det
var sin største landsmand man havde mistet.
Nationen var saavidt vaaknet efter en mange
hundrede aars dvale; den famlet saa at si endnu i
ørsken, og visste knapt om den magtet at staa paa
egne ben. Da var det disse tre genier møtte op
som levende symboler paa den gjenfødte races
sprudlende ungdomskraft. Wergelands
himmeljub-lende lyrik flammet som morgenrøden; Ole Bulls
triumftog verden over blev solopgangens fuldtonende
fanfare. Nationen kjendte sig grepet av tro paa
sig selv — haab blev til visshet: Norge kunde ha
von om at gjøre sig gjældende paany. Og tredje
mand steg frem og vidnet at det ingen drøm var
naar folket mente sig ogsaa at eie minder at være
stolt av, minder om fordums kraft og storhet, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
