Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SELSKAPSLIV
13
enkelt gang sit besyv med, en fem spalters artikel
i «Morgenbladet», fyldt av ak og ve over «disse
barbariets, raahetens og ukjærlighetens forfegtere»
— «de lurvete uhyrer» — «øgle-ætten».
Som brav drabant svigtet han ikke parolen;
men Goethe og Heine og Heiberg kunde nu ikke
i længden fylde hans sind. Han hadde forlængst
andre interesser at skjøtte.
Selve brødstudiet først og fremst; men Ørsteds
store «Haandbog» og den unge lektor Stangs
epokegjørende forelæsninger over grundloven var heller
ikke det som fængslet hans tanker. I motsætning
til sine to merkelige venner fandt han
tilfredsstillende adspredelse i at delta i tidens livlige
selskapsliv, og han var fast spillende medlem av «Lyceet»,
det mondæne musikalske selskap, for hvis unge
damer han med sit underholdningstalent og sit
galante væsen var en fortræffelig kavaler. Høsten
1833 drog vennen Schweigaard sydover paa sin
store stipendiefærd gjennem Europa; selv hadde
Munch endnu et skarpt eksamensaars læsning foran
sig, men lot sig allikevel av sin ven Otto
Løvenskiold overtale til at ture den sidste juleferie hjemme
i Skien. Faren var netop utnævnt til stiftsprovst
i Kristiania. Dette julebesøk blev en avgjørende
begivenhet i Munchs personlige liv; ute paa
Fossum traf han nemlig sammen med den 21-aarige
Natalia Linaae, en yndig skibsrederdatter fra Larvik.
Der var baller, og der var maskerade — Natalia
den fortryllende skjoldmø, Peter Andreas den bolde
ridder. Og slik som hun sang og som hun spilte!
Da ferien var ute, hadde de to unge og vakre
mennesker sluttet pakten og byttet ringer.
«Disse to begavede mennesker burde næsten
ikke ha fundet hinanden» — skriver datteren, fru
Larsen Naur —; «hver for sig en kunstnernatur,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
