Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UNIVERSITETET
19
handling om «De gamle Skandinavers Vaaningshuse»;
desuten skal han i tiden omkring 1825 ha arbeidet
paa en forklaring av den stadig debatterte mytiske
saga-indledning «Fundinn Noregr», som hans
kollega Georg Sverdrup fandt «meget sindrig», og som
han formodentlig gav tilbedste naar han med nogen
semestres mellemrum foredrog et kort kursus i
«Fædrelandets historie». En av hans tilhørere
(senere stiftsprovst P. A. Jensen) har git ham det
skudsmaal at han «unegtelig var den livligste av
vore lærere. Historie fik man rigtignok ikke, men
vel historiske anekdoter, og det hele pensum som
i dette semester blev foredrat, lot sig meget
bekvemt baade faa tillivs og fordøie i løpet av et par
dage». — Platou var en administrativt anlagt natur;
ikke alene var han universitetets økonom, men
tillike ekspeditionssekretær i indredepartementet og
ovenikjøpet i flere aar statssekretær; desuten
vedblev han til sin død (1833) at være den energiske
og intelligente leder av Selskapet for Norges Vel
og av dets fortjenstfulde organ «Budstikken». Til
hans fag hørte ogsaa statistik, hvorover han jevnlig
holdt forelæsninger, mens han kun i de aller første
aar efter universitetets oprettelse foredrog historie.
— Ingen av disse bestaltede faglærere synes at ha
været den unge Munch til nogen nytte.
I en artikel han under sit lange ophold i
Kjøbenhavn utarbeidet for «Maanedskrift for Literatur»,
leverte kandidat Munch en kritisk utredning for
danske læsere av hvad der i Norge siden
skilsmissen fra Danmark var utrettet paa
nationalforskningens omraade, formet som en anmeldelse av de
to større publikationer som netop i de sidste
aaringer manifesterte den sterke nationalhistoriske
interesse som var vaaknet hos den dannede
almen-het: «Samlinger til det norske Folks og Sprogs
Historie» og «Urda».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
