Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cLENDERMÆND»
49
Hermed var den «norske historiske skole», som
Molbech døpte Munch og hans venner, proklamert
som et stridens element, i Norden. Samtidig kom
den gamle kong Frederik den sjettes død til at gi
støtet til at Danmarks patriotiske og liberale
ungdom blev grepet av begeistring for skandinavismen.
Mellem disse to national-anskuelser maatte der
komme til sammenstøt, saa snart disse danske
skandinavister tonte flag og røbet at de drømte om
en fornyelse av Kalmar-unionen. Imidlertid varte
det en stund inden det kom saa vial; først maatte
ogsaa gamle kong Karl Johan vandre i graven.
FØRSTE AVHANDLING.
Som universitetslærer har vi allerede set ham
beskjæftiget med forelæsninger over Europas historie
i middelalderen. Samtidig var han de to første
aar efter hjemkomsten sysselsat med at gjennemgaa
sine og Keysers hjembragte avskrifter av de gamle
lovbøker og forberede teksterne til trykning — et
møi-somt arbeide som krævte stor nøiagtighet og sundt
kritisk skjøn.
Denne beskjæftigelse med de gamle love
fremkalder Munchs første selvstændig videnskabelige
avhandling, som han i 1838 lot trykke i
Kristiania-historikernes organ «Samlingerne», hvor han snart
blev en flittig bidragsyder. Avhandlingen er en
grundig utredning av det gamle Norges
administrative forfatning, under titelen «Om de saakaldte
Lendirmenn i Norge». Munchs tætbygde
fremstilling av dette hittil dunkle emne blev grundlæggende
for al senere behandling av den gamle norske
statsret. Alt i ett kastedes der tillike streiflys ind over
tilsvarende forhold i nabolandene, hvorved han —
uten at fremhæve dette som noget tilsigtet — op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
