Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
MIDDELALDERENS NORGE
NOREGS VELDI.
Den lærde professor var ikke karrig overfor
publikum, og kjendte sig fri for alt snobberi som
forfatter; likesom han kunde skrive skolebøker,
holdt han sig heller ikke for god til at tegne
skole-karter. Ja, han undslog sig ikke engang for at
levere et sæt bitte smaa barnekarter (ca. 9 cm. i
firkant) med naturhistoriske og etnografiske
randtegninger til en «Geografisk Børnelærdom» med
hukommelsesrim, som den siden bekjendte
skolemand Hans Siewers i sin ungdom bearbeidet fra tysk.
Til gjengjæld lot historikeren og sprogforskeren
sin store lærdom komme til sin fulde ret da han
i 1849 utarbeidet sin «Historisk-geografisk
Beskrivelse over Kongeriket Norge (Noregsveldi) i
Middelalderen». Hans ven Lange, som i mellemtiden var
flyttet ind til Kristiania som Wergelands eftermand
i riksarkivet, og her hadde været vidne til Munchs
forstudier, meddeler med beundring at verket midt
under mangehaande andre literære sysler blev
«fuldendt i et tidsrum som for andre neppe vilde
for-slaat til en enkelt avdelings nogenlunde forsvarlige
behandling». Denne fortræffelige haandbok, som
den dag idag er den greieste retledning i emnet,
indeholder en uttømmende navneliste over samtlige
steder som overhodet nævnes i sagaer, jordebøker
og breve fra middelalderen indenfor rikets
daværende grænser, saaledes ogsaa i skatlandene i
Vesterhavet. Byer og borger beskrives, kirkelig og
administrativ inddeling fastslaaes: fylker, sysler,
fehirdsler, lagdømmer, skipreider, biskopsdømmer,
prestegjeld og sogn; fjorder og øer, indsjøer og
elver, fjeld og daler, kirkesteder og klostre, grænder
og gaarder regnes op med sine gamle navn — og
gamle navn stedfæstes. I en fortale gav forfatteren
den første sprogvidenskabelige retledning til at hitte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
