Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
SKANDINAVISMEN
denne tid høist aktuelle skandinavisme, som Munch
advarte imot med baade politiske og historiske
argumenter, mens han derimot uttalte sin sympati
for Danmarks sak i krigen om Slesvig. Det blev
til en vældig bladkamp, idet Daa tok til gjenmæle
paa skandinavismens vegne og angrep begge den
«norske historiske skoles» hoveddogmer, baade
ind-vandringsteorien og norrøna-principet, idet han
fuldstændig sluttet sig til danskernes krav paa
andel i «oldnordisk» sprog og literatur. Fra dansk
side var arkæologen Worsaae i ilden. Sin
væsentligste interesse har denne polemik deri at Munch
paany og med adskillige nye beviser forsvarte sine
dogmer. Samtidig leverte han paa en dansk
politikers opfordring i «Annalerne» en utredning,
«Danmarks oprindelige befolkningsforhold»; han
fremholdt her med et vældig lærdomsapparat at ifølge
Keysers og hans indvandringsteori var den
syd-germanske befolkning i Sønderjylland «saa godt
som aldeles forsvunden», idet anglerne drog over
til Britannien, og at de fra Gautland indtrængende
daner, efter en tid at være sproglig paavirket av
de undertvungne goter, gradvis «arbeidet sig
tilbake til den egentlige nordiskhet». Den storpolitiske
tanke Munch forkyndte, var pangermanisme
contra panslavisme. Til Grimm skriver han at
han vistnok holder med danskerne mot tyskerne,
men: «Ich schwärme für den Pangermanismus,
Scandinavien und Deutschland in einem engen
Staatenbunde.»
Fra februar til oktober 1851 var Munch endog
hovedredaktør for «Morgenbladet» og skrev
dags-artikler om jernbaneforslag, pensioner,
statsraads-saken, arbeiderforeningen o. s. v. Næste aar
fortsatte han sprogdebatten, og tok i 1853 fat paa den
Knudsenske maalrenskning som ovenfor omtalt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
