Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET NITTENDE AARHUNDREDE
Saa skred jeg i en Baad til Land og fik mig no’et at bid’
paa,
Jeg gik og aad’, for der var it en Plet, at jeg kund’ sidd’
paa.
Dér kom da En, jeg kendt’, og sa’: >Har Du væ’t i Labeten?«
Ja, lidt, sa’ jeg. — >Daer,< sa’han, >de andre paa Lazareten.«
Hva’? Hvem? sa’ jeg. — >Ih, Per,« sa’ han, >og Jens, Din’
Kammerater.«
Saa er ’et it værd, sa’ jeg, at vi staar her og prater;
Jeg tænkt’, at de var slaaet ihjel, jeg saa’ jo for mine
Øwen (Øjne),
De tumled’ over End’. Ih nu, da var ’et vei, de er løwen
(levende).
Men saa vil jeg derhen. — >Ja saa vil jeg gaa med Dig.«
Men Gud bevar’s, hvad der var fult, og it en Baas var ledig.
I Forstuen laa de begge to, for de kund’ it kom’ længer’,
Og Folk de stod saa tæt omkring og gloed’ og ga’ dem
Penger.
Matroskorpset.
Og der stod store, fornem’ Folk og Frøkener og Frower
(Fruer)
Og ga’ dem. »Hillemænd!« sa’ jeg, »da ska’jeg lov’ I skover.
Hvordan gaar ’et med Jer?« »Skidt,« sa’ Jens, »jeg er af
med begge Fødder.«
>Jeg med min Arm, velkommen Mads!« sa’ Per. »Er ’et
Dig, der er der?«
Saa koldblodige og udholdende Folk havde
Nelson aldrig før været ude for, og den Time, som
han pralende havde lovet Sir Hyde Parker at ville
ende Kampen i, fandt denne »forbandet lang«.
Da han saa’, at en Del af de engelske Skibe var
komne paa Grund, og at de Danskes Ild vedblev
med usvækket Kraft, medens han selv med Reserven
ikke formaaede at krydse sig op til Undsætning,
satte han Signal til Nelson om at standse Kampen
og trække sig tilbage. Men Nelson kunde ikke
bekvemme sig til noget for ham saa uhørt som et
Tilbagetog. Han satte Kikkerten for det blinde Øje og
fortsatte Slaget.
Nelson selv havde i hæftig Sindsbevægelse over
den uventet haarde Modstand udbrudt: »Det gaar
varmt til, mine Herrer! Dog, jeg vilde ikke for
Tusinder være noget andet Sted end her — mærk
Dem det. Vi maa lægge en Time til eller to; disse
Folk slaas udmærket.« Men den sydligste og
svageste Del, som han havde overvældet med tredobbelt
Overmagt, var endelig bragt til Tavshed.
»Prøvesten« havde alene kæmpet med 2 Linjeskibe, 1
Fregat og 1 Brig, foruden at den havde faaet det glatte
Lag af hvert af de forbisejlende Skibe. Tre Gange
var der udbrudt Ild i Skibet, men hver Gang blev
den slukket igen, to Gange blev Flagmasten skudt
ned, men Flaget hejst paa ny. Efter 4 Timers
Kamp var Skibet sammenskudt, og af sine 58
Kanoner havde Kapt. Lassen kun 2 brugelige tilbage.
Dem lod han fornagle; Krudtet blev styrtet i Søen,
Flaget strøget og med saa mange Folk, som
Fartøjerne kunde rumme, gik han i Land. Paa samme
Maade gik det »Vagrien« og de 4 andre af
Defensi-onens sydligste Skibe. Men kun som ubrugelige Vrag
faldt de Fjenden i Hænde.
I Centrum var det ikke gaaet mindre varmt til.
Allerede Kl. 111/g var »Dannebroge« kommet i Brand
og saa forskudt, at Olfert Fischer, der var bleven
Livjæger.
Fig. 6. Uniformer fra 1801.
15
16
Studenterkorpset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
