Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VORE BED STE FOKÆLDRES TID
Fodgængere vige ud i Gadens bundløse Dynd for
hver Vogn, de mødte. Fejeskarnet lagdes i Mødding
paa Gaden og gennemrodedes af Kludesamlere og af
Hunde, som Byen den Gang var overordentlig rig
paa. /\ Hundedagene gik Natmanden rundt med sine
Folk, bevæbnede med Knipler og slog alle løsgaaende
Hunde ihjel. I Sommeren 1801 maatte ikke mindre
end 815 Hunde lade Livet i Kjøbenhavn.
Gaderne i Købstæderne fik en egen Karakter ved
de mange forskellige Skilte, hvormed de forskellige
Haandværkere gav sig til Kende for Kunderne; særlig
Skiltene paa de forskellige Lavshuse var store og
kunstfærdige, mindre anselige for de enkelte Haandværkeres
Bøder eller Butiker, en Saks for Skræderne, en Støvle
for Skomagerne, en Nøgle for Laase-, eller som de
den Gang hed, Klejnsmedene, en Bog for Bogbinderne
Boder paa Fortovene; Sælgekoner, Visekærlinger,
Jødedrenge med Piskebaand, Lirekassemænd og
blinde Sangere lod sine Stemmer høre og samlede
altid et interesseret Publikum.
Og dette Gadeliv var langt mere broget alene
paa Grund af Befolkningens Paaklædning, end det,
vi kender nu om Stunder. Naar Omegnens
Bønder kom til Staden, var de altid iført mange
forskellig farvede Kofter eller Trøjer, den ene over
den anden. Paa Hovedet bar de den saakaldte
Kabuds, som i haardt Vejr kunde slaas ned over
Ørene; paa Fødderne bar de Træsko. Fynboerne
optraadte i Reglen med Frakker. Fruentimmerne
— thi dengang brugte man aldrig Ordet Kvinderne
— bar flere Skørter over hinanden, de yderste af
Klæde eller Vadmel, og paa Hovedet de sædvanlige
o. s. — Ting, som vi jo kender endnu til Dels,
men i langt mindre Maalestok. De eksaminerede
Barberer havde tre Bækkener, selv Jordemødrene
skiltede med et Billede af en Kvinde med et spædt
Barn paa Skødet. Gaderne — som oplystes ved
Aftentide af melankolske Tranlamper, »dog kun, naar
det ej var Maaneskin« — var dengang Skueplads
for et langt mere udviklet Folkeliv end i vore Dage.
Om Aftenen sad Borgerfolk paa Trappen under
Bislaget eller stod i Kælderhalsen og flk til
Aftenpiben en Passiar med Naboer og Genboer. Jævne
Borgerkoner sad i Gadedøren og strikkede, medens
Børnene, sloges eller rodede i de dybe Rendestene.
Stodderkonger gjorde Jagt paa Tiggerne, fulde Mænd
førtes i Optog til Politikammeret, undertiden bundne
paa en Stige. Folk stillede Sengelad op paa Gaden,
hvorpaa Sengetøjet soledes; Kobbersmedene bankede
Kedler ud. Mange Smaahandlende havde endog
Gyldenstykkeshuer. I mange Egne af Landet bar
Bønderne endnu de gamle saakaldte Nationaldragter.
I Kjøbenhavn saa’ man hyppigst Amagerne, Mændene
med sorte Klædestrøjer med Sølvknapper og meget
vide og udstaaende sorte og korte Bukser; dertil høj
Hat og Skaftestøvler. Fruentimmerne havde flere
Skørter over hinanden; de naaede kun lidt neden
for Knæet og var oftest sorte eller blaa af Farve.
Paa Hovedet bar de den endnu brugelige
Amager-kappe.
Ogsaa en Del af de forskellige Haandværkerfag
havde sine professionelle Dragter. Bagerne helt
hvide, som man ser dem endnu, Bryggerne med
blaa Jakker og røde Huer, Parykmagerne med hvide
Bukser, Søfolkene med blanke Hatte, røde eller blaa
Bluser og hvide eller lyseblaa Nankinsbukser. Eller
man saa’ Slaverne trække af Sted i den graa
Dragt, nogle — de brændemærkede eller »uærlige« —
Fig. 15. Borgerfamilie i sin Stue omtrent 1815. Efter et samtidigt Silhuetbillede. Kunstneren har symmetrisk
anbragt to Lampetter, to Spejle og to Fuglebure i Baggrunden.
13
34
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
