- Project Runeberg -  Det nittende Aarhundrede : Vore Bedsteforældres Tid : Tiden indtil 1848 /
55-56

(1900) [MARC] Author: H. C. Bering Liisberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DET NITTENDE AARH UND HEDE

frihed, idet ingen maatte klappe, før der blev klappet
fra Kongelogen. Den sindssyge Mand fulgte med
synlig Opmærksomhed Spillet — hvilket derimod
ikke var Tilfældet med hans Søn, Kronprinsen —
og talte ofte, livad man tydelig kunde se, sagte med
sig selv.

Det var Teatrets Glansperiode. Man behøver
biot at anføre Navne som Michael Rosing og Hustru,
der
henrykkede vore [-Bedsteforældre-]
{+Bedsteforæl-
dre+} i »Balders
Død«, »Niels
Ebbesen«, og

»Dyveke« ;
Marie Heger,
for hvem [-Oehlenschläger-]
{+Oehlenschlä-
ger+} skrev
Ei-skerindero’i-lerne i sine
første
Tragedier. Han
havde tænkt
sig, at
Rosing skulde
have udført [-Hovedrollerne-]
{+Hovedroller-
ne+} i »Hakon
Jarl«,
Palnatoke«, »Balders Død« og
»Aksel og Val.
borg«, men
da de kom til
Opførelse,var
Kunstneren
legemlig
nedbrudt og svag.
Disse Roller
flk først
senere en
fremragende
Fremstiller i
Ryge. I
Holbergs Stykker, der
gennemgaaende
fik en
udmærket Udførelse,
men som
allerede var
blevet Damerne
og den
franske Tragedies
Beundrere

for simple, glimrede Skuespillere som Gjelstrup,
Lindgreen, Knudsen og Frydendahl, hvoraf liere havde
kendt de Mænd, der havde spillet for Holberg selv, og
var i Besiddelse af en frisk og rig Overlevering. Af andre
Stykker faldt især »Indtoget«, »Høstgildet«,
»Vinhøsten«, »Søofficererne«, »Gulddaasen« og
»Dragedukken« i Folks Smag. De store tyske Digtere
Goethe og Schiller opførtes endnu ikke herhjemme,
lige saa lidt som Shakespeare, hvis Værker netop

Fig. 22. Dyrehavsbakken i Begyndelsen af Aarhundredet. Tegning af Hans Nicolai Hansen.

dengang omplantedes paa Dansk i en udmærket Form
af Skuespilleren Peter Foersom. Fra Frankrig lik
man Moliéres og en Mængde Syngestykker, særlig af
Grétry og Beaumarchais. Af tyske Skuespilforfattere
var især Lessing repræsenteret ved sin Tragedie
»Emilie Galeotti«, Iffland ved sine sentimentale Stykker,
Kotzébue ved sine effektfulde Dramer: »Indianerne i
England«, »Armod og Højhed« o. m. a.

Det vav
især disse
sidste
Forfattere tillige
med en
Mængde andre af
samme
Retning, der
spilledes af
de utallige
dramatiske
Foreninger i
Hovedstaden
og
Provinserne, hvor
man i øvrigt
ikke var
bange for at
binde an baade
med Moliere,
Schiller og
Goethe.

[-Skuespillerne-]

{+Skuespil-
lerne+} nød som
Stand lcun
ringe
Anseelse. Da »Den
danske
Skueplads« i 1769
var bleven
et kongeligt
Teater, gik
Kunstnerne
ind under
Begrebet Hofbetjente. I
Spidsen for
Bestyrelsen
stod en
Hofmand, der
kunde
idømme Skuespillerne og
Damerne ved
Teatret
samme Straffe
som det
øvrige underordnede Hofpersonale. Straffen bestod i Reglen i
Mulktering eller i Fængsel i »Blaataarn« ved
Langebro, der i det 18. Aarhundrede havde afløst det
gamle historiske Blaataarn paa Kjøbenhavns Slot
som Fangehul for Folk, der havde forbrudt sig i
Kongens Gaard.

Denne middelalderlige Opfattelse af Skuespilleren
som en Gøgler og som et Individ af en lavere
Klasse end andre Samfundsmedlemmer ko m ejen-

11

56

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:38:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bedste/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free